Annonce
Politik

Hornbech havde det skidt med konventionsbrud

Den tidligere integrationsminister så klart konventionsbrud i sagen om de statsløse.

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Det var en overrasket Birthe Rønn Hornbech (V), der i august 2008 første gang blev klar over, at hendes integrationsministerium ikke overholdt de FN-konventioner om statsløses rettigheder, som Danmark var forpligtet til at følge.

Det fortæller den tidligere minister til den såkaldte Statsløsekommisison, som skal undersøge, hvorfor en række statsløse palæstinensere blev snydt for det statsborgerskab, de havde ret til ifølge FN-konventionerne.

"Grufuldt"

Ministeriet var blevet klar over miseren i februar 2008.

- Det første, jeg tænkte, var, at det kunne de (embedsmændene, red.) godt have sagt. Jeg var meget nidkær, når det kommer til konventioner, og jeg havde det meget skidt med det.

- Der var ingen tvivl om, at der var tale om konventionsbrud. Jeg synes jo, det var grufuldt, at vi havde overtrådt konventionerne, siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun regnede samtidig med, at fejlen ville blive rettet. Her har daværende departementschef, Claes Nilas, mandag forklaret, at det var ministeren, der valgte at bibeholde den daværende praksis, til man var blevet klogere på det "nordiske spor".

Fortsatte frem til 2010

Fakta er, at den forkerte administration fortsatte frem til 2010 - uden at Folketinget blev informeret.

Det nordiske spor går på, at ministeriet var gået i gang med at undersøge, hvordan man gjorde i de øvrige nordiske lande, fordi deres praksis på området angiveligt var anderledes end den danske.

Det nordiske spor var altså ikke en plan, der blev født af Rønn selv, forklarer hun:

- Jeg fik at vide, at der kunne være forskellige praksis i de nordiske lande, og at det er derfor, man hører dem. Alt det med det nordiske, det spillede ikke nogen større rolle for mig, siger hun.

Valgte at holde fokus

Ifølge Nilas, der blev udspurgt mandag, valgte Rønn Hornbech dog senere - i februar 2009 - at fastholde fokus på det "nordiske spor" personligt, efter at ministeriet var vendt tilbage med erfaringerne fra de øvrige nordiske lande.

Ifølge Nilas skete det, fordi Rønn Hornbech ikke mente, at det var undersøgt "godt nok".

Dermed fik den ulovlige praksis lov til at fortsætte yderligere. Ifølge Nilas blev Birthe Rønn Hornbech på dette tidspunkt igen gjort opmærksom på, at man i ministeriet mente, at man skulle ændre praksis.

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her