Regeringen på kant med grundloven?

En del af beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) nye reformudspil, "Alle kan gøre nytte" byder på en gammel kending.

- Samlevende skal have samme forsørgelsespligt i forhold til deres partner, som ægtefæller har i dag.

Det foreslog Venstre så sent som i november 2012.

I dag mister man retten til kontanthjælp, hvis ens ægtefælle tjener mere end 22.000 kr. om måneden, mens beløbet er 28.000 kr., hvis man har børn.

Omvendt er det, hvis man lever på polsk, altså papirløst, så har man ingen forsørgerpligt over for sin partner, som reglerne er i dag.

Hvis ægtefælle-reglerne skal til at gælde for de papirløse forhold, risikerer regeringen dog ifølge eksperter at komme på kant med grundloven.

Ret til understøttelse

Problemet er, at alle danskere har ret til understøttelse, hvis man ikke selv "kan ernære sig eller sine". Det står skrevet i grundlovens paragraf 75, stk. 2.

"Hvis der er nogen, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv, og som ikke har en ægtefælle, der kan sørge for en, så har man ret til forsørgelse fra det offentlige. Det kan godt være meget lidt, men man har altså ret til en eller anden ydelse fra staten," siger Nina von Hielmcrone, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet.

Højesteretsdommer og professor, dr. jur. Jens Peter Christensen har desuden i folketingets fortolkning af grundlovens paragraf 75 stk. 2. skrevet, at "Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke pligt til at forsørge hinanden."

Grundloven fortolket

Ifølge grundloven er det altså kun ægtefolk, der kan tvinges til at forsørge deres partner, og derfor kan forsørgelsespligten hos samboende være svær at få med i en endelig reform.

Vi kigger på det

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har man en arbejdsgruppe, der kigger på nærmere på sagen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har mandag ikke været at træffe, men da Venstre tilbage i 2012 fremlagde et identisk forslag, havde ministeren følgende kommentar til Jyllands-Posten.

"Jeg er ikke jurist, jeg er politiker, og når jeg bliver spurgt, om jeg synes, at det er rimeligt, at der i lovgivningen er forskel på at være at være kærester eller ægtefolk, så kan jeg ikke se, at der er grundlag for, at der er den forskel."

Fra hus og hjem

Forslaget om at lade samlevere have gensidig forsørgelsespligt er ikke aldersbegrænset i den nuværende form.

Forsørgerpligten kan altså også komme til at gøre sig gældende for de alleryngste kontanthjælpsmodtagere, der er flyttet sammen med en kæreste.

Det helt store problem skal dog ifølge Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, findes blandt tidligere ægtefolk.

"Vi kan se, at en del folk på kontanthjælp har måttet tage konsekvensen og lade sig skille, for ikke at blive ramt af forsørgerpligten, og de mennesker vil blive tvunget til at flytte fra hinanden, hvis også samlevende skal til at forsørge hinanden," siger Majbrit Berlau.

Gevinst bliver spist

Hvis sigtet med at gennemføre en kontanthjælpsreform er at spare på statens budget, skal man ifølge både Majbrit Berlau og Nina von Hielmcrone, ikke forvente et stort udbytte ved at indgøre forsørgerpligt for samlevende.

"En del af fortjenesten, man forventer at kunne hente hjem, vil gå til kommunens kontrolenhed, der får travlt med at skulle tjekke op på, hvordan man lever og bor," siger Majbrit Berlau.

Samme melding lyder fra Nina von Hielmcrone.