Politik

Forældre skal passe børn i daginstitutioner

Fredericia Kommune får grønt lys til at lade forældre passe børn i daginstitutioner.

Forsøget vil gøre det muligt for forældrene at få udvidet åbningstiderne i institutionerne ved selv at stå for pasningen i ydertidspunkterne. Arkivfoto: Finn Frandsen

Frivillige forældre, som tager imod børnene, når de bliver afleveret i børnehaven om morgenen.

Det kan snart blive en realitet i Fredericia Kommune, der har fået grønt lys fra regeringen til at gennemføre et nyt forsøg i de kommunale daginstitutioner.

Bupl: Rigtig dårlig ide

Forsøget vil gøre det muligt for forældrene at få udvidet åbningstiderne i institutionerne ved selv at stå for pasningen i ydertidspunkterne. Men projektet møder skarp kritik fra pædagogernes fagforening, Bupl.

- Det er en rigtig dårlig idé. Det er meget problematisk af flere årsager, siger formanden for Bupl, Henning Pedersen, og uddyber:

- Det er problematisk, at det ikke mere er et pædagogisk tilbud. Det er jo det, forældrene forventer, når de sender deres børn i daginstitution.

"Løntrykkeri"

- Og det er problematisk, at man bruger frivillige til at erstatte arbejdskraft. Det er jo i virkeligheden en form for løntrykkeri, hvis man lader forældre arbejde gratis, siger Henning Pedersen.

Han mener, at der i virkeligheden er tale om en spareøvelse fra kommunens side, hvor man giver et ringere tilbud til de forældre, der har et pasningsbehov udenfor den normale åbningstid.

- Hvis behovet og efterspørgslen er tilstrækkelig stort, så burde kommunen jo udvide åbningstiden på regulær vis med ansættelse af de pædagoger, der er nødvendige, siger Henning Pedersen.

Intern uenighed

Også internt i Fredericia Kommune er der politiske uenigheder om det fornuftige i at lade forældrene indgå som en del af børnepasningen.

SF's byrådsmedlem Jane Findahl understreger, at daginstitutionerne ikke bare må blive "et sted, hvor man passer hinandens børn". Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved ansvarsfordelingen i de perioder, hvor forældrene rykker ind i institutionen

- Måske er det fordi, at jeg er overbekymret, men hvad nu hvis der er et barn, der kommer til skade i den periode? Hvis er ansvaret? Forældrenes eller kommunens?, spørger Findahl.

Den forældrearrangerede pasning kan formentlig sættes i gang efter 1. juli i år.

Forsøget er en del af den såkaldte frikommuneordning, hvor Fredericia Kommune og otte andre kommuner kan søge om dispensation fra statslige regler i et forsøg på at udnytte de kommunale ressourcer bedre.

Ordet er dit:

Er det en god ide at lade forældre passe børn i daginstitutioner? Deltag i debatten herunder:

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer
De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her