*

Politik

Sexkøb skal fortsat være lovligt

Regeringen vil skærpen indsatsen overfor bagmændene.

Foto: Pelle Rink

Justitsminister Morten Bødskov (S) fremsætter onsdag regeringens bud på en modernisering af straffelovens afsnit om seksualforbrydelser. Og lovforslaget indeholder som ventet ikke et forbud mod købesex.

Det sker, selvom både Socialdemokraterne og SF har et forbud som officiel politik, og blandt andre den radikale ligestillingsminister, Manu Sareen, har talt varmt for et forbud.

- Regeringen har taget stilling til et forbud mod sexkøb, og det mener vi ikke er den rigtige vej at gå. Vi mener, at prostitution er et socialt problem.

Socialpolitiske initiativer

Derfor er det socialpolitiske initiativer, der skal til, og samtidig skærper regeringen nu indsatsen over for bagmændene, siger Morten Bødskov til Ritzau.

Lovforslaget sikre blandt andet, at bagmænd til andre former for prostitution end bordeller skal straffes lige så hårdt som bagmænd til bordeller. Konkret hæves strafmaksimum for anden prostitutionsvirksomhed end bordelprostitution fra tre til fire års fængsel.

Allerede i november gjorde Morten Bødskov det klart, at han agtede at lytte til anbefalingerne fra juristerne i Straffelovrådet, som i deres rapport anbefalede, at lade være med at forbyde købesex.

Ingen effekt i Sverige og Norge

Straffelovrådets undersøgelse viste, at et forbud mod købesex ikke kan ventes at føre til et fald i prostitutionen eller i udnyttelsen af prostituerede, men tværtimod kan få negative konsekvenser for de prostituerede.

Betænkningen fra Straffelovrådet henviser til Sverige og Norge, hvor et forbud mod købesex har vist sig vanskeligt at håndhæve og derfor ingen effekt har haft.

Emnet har dog været genstand for uenighed i flere regeringspartier, hvor der også i baglandet er delte meninger om, hvorvidt Danmark burde følge i Sveriges fodspor og gøre det ulovligt for kunder at købe sex hos en prostitueret.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her