Forsker: Smalt udligningsforlig et nybrud
Man skal langt tilbage i tiden for at finde seneste eksempel på et smalt forlig om kommunernes udligning.
Det smager af et nederlag for økonomiminister Margrethe Vestager (R), at hun ikke kunne smække et bredt forlig sammen til 400 millioner kroner om kommunal udligning.
Det vurderer kommunalforsker Roger Buch.
- De seneste to-tre reformer om udligning var brede forlig. Så vi skal i hvert fald helt over på den anden side af Poul Nyrup Rasmussens regeringstid for at finde eksempler på smalle forlig, siger Roger Buch.
- Det er jo hende, der som den ansvarlige minister i en vis forstand ikke leverer varen, hvor ønsket jo netop er brede forlig. Så er det da et nederlag for hende, at hun ikke kan få de borgerlige med, siger Roger Buch.
Først forlod De Konservative forhandlingerne, fordi partiet var lodret imod, at udligningen - der skal udjævne forskellene på rige og fattige kommuner - ikke tog hensyn til leveomkostningerne for borgerne i de rige kommuner.
Og da De Konservative først var ude, gik det stærkt.
Venstre forlod forhandlingerne med henvisning til, at De Konservative var væk, og da Dansk Folkeparti til det sidste stod hårdt på, at Vestager ikke kunne ændre et komma i den nuværende udligningsaftale før næste valg, så peger Vestagers pil pludselig på Enhedslisten.
Og med Enhedslistens entré i Økonomiministeriet følger også endnu større krav til at omfordele flere penge fra de rigeste til de fattigste kommuner.
Under valgkampen gav Margrethe Vestager og De Konservatives leder, Lars Barfoed, hinanden håndslag på at sikre et bredt samarbejde hen over midten.
I dag er tonen unægtelig en anden:
- Det er klart, at de (De Radikale, red.) er et upålideligt parti, hvis de ikke respekterer de forlig, de selv har været med til at indgå, siger Lars Barfoed.