Politik

Borgmesterkritikere smides snart ud af Venstre

Formanden for Venstre i Fredericia vil hurtigst muligt af med de borgmesterkritiske byrådsmedlemmer.

Formanden for Venstre i Fredericia vil hurtigst muligt indkalde partiets lokale bestyrelse til et møde, hvor de borgmesterkritiske byrådsmedlemmer kan blive smidt ud af partiet.

Det sker, efter fire ud af fem Venstre-medlemmer i Fredericia Byråd har ekskluderet borgmester Thomas Banke fra partiet.

- Det er en trist udvikling. Bestyrelsen havde opfordret til, at man satte sig tilbage til forhandlingsbordet og fandt en løsning, hvor alle kunne være med i Venstre, siger Jakob Ladingkær, formand for Venstre i Fredericia.

Øjeblikkelig virkning

Han vil nu hurtigst muligt samle bestyrelsen til et møde, hvor man formentligt vil holde fast i beslutningen om at ekskludere de fire byrådsmedlemmer fra partiet Venstre. Det kan ske med øjeblikkelig virkning.

Dermed vil Venstres byrådsgruppe i Fredericia kun bestå af et enkelt medlem. Dog vil den ekskluderede borgmester Thomas Banke kunne vende tilbage til Venstre, umiddelbart efter de kritiske byrådsmedlemmer er blevet smidt ud, bekræfter Jakob Ladingkær.

- Den umiddelbare konsekvens er, at byrådsgruppen ændrer størrelse, og der er nogen kandidater, der ikke længere er på vores liste, siger formanden.

Stærkt hold

- På den lange bane kommer vi til at have et andet hold, men jeg er sikker på, at vi står med et stærkt hold, når vi når til kommunalvalget, tilføjer han.

Om det fortsat er Thomas Banke, der indtager pladsen som spidskandidat for Venstre i Fredericia ved næste kommunalvalget, skal medlemmerne i den lokale partiforening tage stilling til på en generalforsamling, siger Jakob Ladingkær.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer
De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her