Grønlandske arbejdstagere diskuterer klagesag med LO

Grønlands største fagforening håber, at omdiskuteret storskalalov kan forhindre social dumping.

Artiklens øverste billede

Der er indledt en dialog mellem LO og den største grønlandske fagforening, SIK, om en dansk-varslet international klagesag mod den socialdemokratisk ledede regering.

Truslen om et sagsanlæg fra den danske fagbevægelse kommer, efter at Grønland har vedtaget en storskalalov, der tillader tusindvis af kinesere at komme til landet på udenlandsk overenskomst.

- Det er vigtigt, at man tager den grønlandske fagbevægelse med på råd, før man foretager sig noget, siger Jess G. Bertelsen, formand for SIK.

- Derfor er vi i dialog med LO, og vi er blevet enige om at se på lovgivningen, inden vi sætter os sammen og taler om det videre forløb, siger han.

Sagsanlægget fra den danske fagbevægelse kan blive en realitet, hvis den grønlandske særlov blåstemples af det danske folketing.

Den omdiskuterede storskalalov blev vedtaget i Grønland for en uge siden. Den sætter rammerne for de enorme selskaber, som står på spring til at investere milliarder i Grønland.

Den endelige lov er yderst revideret i forhold til det oprindelige udkast. Ændringer kom efter forhandlinger mellem SIK og Ove Karl Berthelsen, Grønlands minister for erhverv og råstoffer.

Det lykkedes den grønlandske fagforening at få foretaget ændringer, så udenlandske arbejdere ikke kan betales mindre end den grundløn per time, der er aftalt mellem grønlandske faglige organisationer.

Der er også sat en grænse for, hvor meget arbejdsgiveren kan trække fra til kost og logi.

- Vi er ikke helt tilfredse, men det var, hvad vi kunne opnå. Og vi mener, at den endelige lov er meget bedre end det udkast, som vi i første omgang blev præsenteret for, siger formanden.

Jess G. Berthelsen håber, at loven i sin nuværende form kan dæmme op for social dumping. Også selvom den udenlandske arbejdskraft reelt afskæres fra grønlandske og danske overenskomster.

Formanden for fagforbundet 3F, Poul Erik Skov Christensen, er ikke i tvivl om, at storskalaloven bryder med de internationale konventioner om retten til frie forhandlinger. Flere jurister vurderer, at fagbevægelsen har en god sag.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.