S-pressechef bliver spindoktor for Bødskov
Socialdemokraterne skal finde en ny pressechef.
Justitsminister Morten Bødskov (S) får ny spindoktor.
Den 42-årige Trine Maria Ilsøe kommer fra en stilling som pressechef for Socialdemokraterne, og hun er nu blevet ansat som ny særlig rådgiver for Morten Bødskov.
Trine Marie Ilsø tiltræder stillingen den 10. december 2012.
Hun har tidligere blandt andet været ansat som kommunikationsrådgiver i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og som journalist på Politiken.
Trine Maria Ilsøe afløser Peter Goll, der den 13. november 2012 efter endt orlov vendte tilbage til sit job som partner i en kommunikationsvirksomhed.
Sammen med ministeriets anden særlige rådgiver, Jakob Thune, skal Trine Maria Ilsøe bistå ministeren i pressespørgsmål og i det regeringspolitiske arbejde.
Ritzau