Elbæk skaber ny tvivl om omstridt skole

»Ministeren gør det meget svært for sig selv,« siger De Konservative.

Artiklens øverste billede
Kulturminister Uffe Elbæk (R).

Får det omstridte Akademiet For Utæmmet Kreativitet en længe efterspurgt uddannelse til adskillige millioner af kroner?

Ja, det har længe været forventningen.

Men nej, det er ikke sikkert, at ny-cirkus-uddannelsen skal placeres netop dér, lød den overraskende meldingen fra kulturminister Uffe Elbæk (R) under et såkaldt åbent samråd på Christiansborg i dag.

»Der står ikke eksplicit i finansloven, at det er AFUK, der skal have uddannelsen,« sagde Uffe Elbæk.

Ministeren var indkaldt til det åbne samråd om netop hans forhold til skolen, hvor hans selv er tidligere bestyrelsesmedlem, og ministerens partner i dag har fast job.

Det har ført til flere beskyldninger om inhabilitet og kammerateri, og en mulig undersøgelse hos Rigsrevisionen lurer fortsat over Elbæk.

Skole: Hurra!

Akademiet For Utæmmet Kreativitet lyder dog ikke umiddelbart til at være i tvivl.

På skolens hjemmeside hedder det således: » Hurra! Efter mange års hårdt arbejde får vi endelig en nycirkusuddannelse i Danmark. Vi siger stort og varmt tak til Københavns Kommunes Kultur og fritidsudvalg og Borgerrepræsentation, samt Kulturministeriet,« skriver AFUK.

Skolen skriver endvidere, at man satser på, at uddannelsen starter i september 2013 »med optagelsesprøver i marts/april 2013«.

Da Uffe Elbæk blev presset erklærede han dog, at han »i virkelighedens verden« ikke kunne se, at uddannelsen kunne placeres andre steder.

Barfoed: Gør det svært

Udmeldingen skabte også stor forvirring i kulturudvalget, der tirsdag eftermiddag fortsat var i gang med at gennemgå Uffe Elbæks forhold til AFUK, hvor han har afholdt flere dyre middage, mens hans mand har været ansat samme sted.

»Det har da været ministeriets plan hele tiden, at AFUK skulle have denne uddannelse. Ministeren forsøger at få det til at se ud, som om, at det ikke er besluttet. Det er jo netop besluttet,« sagde formanden for De Konservative, Lars Barfoed, under samrådet.

»Jeg synes, at ministeren gør det meget svært for sig selv,« sagde Lars Barfoed og antydede, at ministeren forsøgte at føre udvalget bag lyset.

Elbæk: Faktuelt forkert

På samrådet erklærede Uffe Elbæk, at han nu vil bede statsminister Helle Thorning-Schmidt om at flytte forhandlingerne om uddannelsen til en ny minister, så der ikke kan herske tvivl om hans uafhængighed.

»Det er ikke fordi, at jeg på nogen måde vil føre udvalget bag lyset. Det er faktisk for nu at være meget præcist i forhold til det forløb, der nu skal være i kommunen,« sagde Elbæk på samrådet.

Ministeren understregede, at selvom forløbet omkring skolen ser uheldigt ud, så er der tale om rene tilfældigheder.

»Der er tale om uafhængige begivenheder, der pludselig kommer til at se ud som om, at de danner et mønster. Og hvis man ser det som om, at ministeren har haft en drejebog om, at det skulle gå sådan i sidste ende, ja, så overvurderer man ministeren. Ministeren har ikke haft en drejebog,« fastslog Uffe Elbæk på samrådet.

»Der er ingen sammenhæng mellem middagen på AFUK, at min mand bliver ansat 1. maj på AFUK, og at der bliver afsat penge på Finansudvalget. Det kan godt være, at man vil tegne det billede. Men det er faktuelt forkert,« sagde Uffe Elbæk.

AFUK kunne løfte opgaven

Enhedslistens Per Clausen fastslog, at det hele tiden har været partiets plan, at uddannelsen skulle placeres i »AFUK-regi«.

»Der er ingen grund til at lægge skjule på, at når vi var med til at finde penge til dette - så var det netop fordi, at vi vidste, at der eksisterede et fagligt miljø, der kunne løfte opgaven,« sagde Per Clausen.

Det åbne samråd er fortsat i gang på Christiansborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.