Sundhed: Danskerne stoler mest på Løkke

Danskerne har større tillid til Lars Løkke end til Helle Thorning, når det handler om sundhedsvæsnet.

Artiklens øverste billede

En regering ledet af Lars Løkke Rasmussen (V) er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Det mener 50 procent af danskerne.

Kun 33 procent af de adspurgte udpeger en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S) som den bedste garant for et godt sundhedsvæsen.

Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk blandt 1301 repræsentativt udvalgte danskere.

Uventet situation

At den røde blok har mistet vælgernes tillid på sundhedsområdet er uventet og en helt ny situation, forklarer valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der i en lang årrække har forsket i, hvilke emner der er vigtige for vælgerne.

- Socialdemokraterne har haft ejerskab til sundhedsområdet og velfærdsområderne generelt siden 2005. Så det her resultat er noget helt nyt. Og meget overraskende og bemærkelsesværdigt, siger han til netavisen Altinget.dk.

Forklaringen skal ifølge professoren findes i en stigende mistillid til regeringen snarere end en klippefast tro på, at de borgerlige partier og Lars Løkke Rasmussen kan forbedre sundhedsområdet.

- Det er helt klart et fravalg af regeringen og Thorning og et udtryk for stor mistillid. Regeringen har på sundhedsområdet markeret og bevæget sig i en anden retning, end vælgerne havde håbet og troet. Det afspejler sig nu, forklarer Jørgen Goul Andersen.

Skuffede vælgere

Også sundhedsminister Astrid Krag (SF) er overrasket over den store tillid til de borgerlige på det vigtige kernevelfærdsområde, som sundhedsvæsnet er.

- Det er overraskende, når man tænker på, hvordan Løkke klattede borgernes penge væk på at overbetale privathospitalerne i ideologiens navn, siger hun til Altinget.dk.

Hun mener ikke, at resultatet skyldes forkerte prioriteringer fra regeringens side og afviser dermed Jørgen Goul Andersens forklaring.

Sophie Løhde, Venstres sundhedsordfører, mener, at regeringen har skuffet vælgerne.

- Danskerne har gennemskuet, at regeringens vilde løfter var fup. Det eneste løfte, som de har anstrengt sig for at indfri, er at amputere behandlingsgarantien, siger hun til Altinget.dk.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.