Nyt lobbyregister møder hård kritik

Et register, der skal sikre åbenhed om lobbyisters påvirkning af politikerne, kritiseres for at være for slapt.

Artiklens øverste billede
Det nye register om lobbyister på Christiansborg skal skabe mere åbenhed. Men ikke alle er tilfredse.

Et nyt register over lobbyister på Christiansborg skal skabe åbenhed om, hvordan virksomheder og organisationer påvirker de politiske beslutninger. Men selvom registret har været flere år undervejs, møder det hård kritik fra politikere, eksperter og branchen selv.

Erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) fører an:

»Jeg er skuffet på borgernes vegne, for det her er ren pseudo-åbenhed. I bedste fald er det ligegyldig information, man får ud af dette register.«

Frivillig registrering

Han støttes af førende eksperter på området.

»Jeg mener simpelthen ikke, at man bliver klogere. Det er næppe skadeligt, men det er heller ikke gavnligt,« siger professor ved Institut for Statskundskab i Aarhus Peter Munk Christiansen.

Kritikken har udspring i, at folketingsmedlemmerne kun opfordres til frivilligt at registrere »kontakt af mere omfattende karakter med organisationer, virksomheder m.v.«. Til sammenligning er registrering i USA obligatorisk, og i EU omfatter registret væsentligt flere oplysninger om lobbyisterne, end den danske model lægger op til.

»Folketinget har søgt en minimal løsning på spørgsmålet om lobbyisme,« siger professor på Copenhagen Business School Ove K. Pedersen.

Et skridt fremad

Mads Christian Esbensen, forfatter til flere bøger om emnet og aktiv lobbyist, vurderer, at registret ikke vil bidrage med ny viden, men at det dog er et skridt i retning mod mere åbenhed.

På Christiansborg er Venstre direkte imod registret.

»Det er en uskik, at politikere skal stå til regnskab for, hvem de holder møder med,« siger gruppeformand Kristian Jensen (V).

Det er Folketingets Præsidium, der har lavet registret, foreløbigt som et forsøg.

»De, der siger, at det er tvivlsomt, hvor meget vi kan få ud af det, har en pointe,« siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).

  • Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
  • Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Selvom registret har været flere år undervejs, møder det hård kritik fra politikere, eksperter og branchen selv. Nogle finder registret for slapt. Andre vil slet ikke have et register. Hvad mener du?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.