Venstretop kendte Rohdes omstridte plan

Det er ikke nyt for Venstre, at Jens Rohde støtter et fælles europæisk militær.

Artiklens øverste billede

Toppen af Venstre har i over en måned vidst, at EU-parlamentarikeren Jens Rohdes tanker om EU er ude af trit med partiets politik.

Rohde står bag et oplæg på 21 sider, hvor han foreslår ændringer til en ny EU-traktat, og oplægget blev sendt til partiets interne europaudvalg allerede 15. oktober, skriver Berlingske.

Siden er det blevet taget op i partiets ledelse.

Valg udskudt

Dermed kom en kronik i avisens søndagsudgave, hvor Rohde blandt andet skrev, at "det er hul i hovedet og et stort spild af ressourcer, at de 27 EU-lande har hvert sit forsvar", ikke som en overraskelse i Venstre.

Ikke desto mindre har kronikken betydet, at afstemningen om Venstres spidskandidat til det kommende valg til EU-Parlamentet er udskudt, og centrale kilder i Venstre betegner over for Berlingske Rohde som "en færdig mand".

- Jeg har vidst, at Jens har bakset med nogle tanker om, hvad vi gør, hvis der kommer en debat om en kommende EU-traktat. Men vi har været enige om, at vi ikke skulle starte den debat selv, siger Venstres næstformand, Kristian Jensen, til Berlingske.

Ret til lovforslag

Kronikken var skrevet sammen med formanden for Europabevægelsen, Erik Boel, og lørdag sagde Jens Rohde, at han står ved, hvad de har skrevet.

Ud over fælles militær handler den blandt andet om at give EU-Parlamentet ret til at komme med lovforslag, hvilket EU-Kommissionen i dag har eneret på.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at selv om han bakker op om Rohdes beslutning om at udsætte sit kandidatur, så støtter han stadig Jens Rohde.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.