Politik

Toppen satte skub i Kinnocks skattesag

Ikke sædvanligt at starte en sag på basis af presseomtale, forklarede afdelingsleder i Skat København.

Afdelingsleder Hanne Dahl Kofoed, Skat København, måtte lidt nølende medgive, at det var usædvanligt med skats initiativ i det, der skulle udvikle sig til en medieombrust og dramatisk skattesag for Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock.

Skattesagskommissionen, som torsdag afhører tre medarbejdere i Skat København, spurgte med stor interesse ind til, hvordan afdelingslederen så på de indledende manøvrer i sagen.

Hun er organisatorisk placeret lige under direktør Lisbeth Rasmussen, som har skrevet en meget omtalt dagbog i sagen.

"Der var jo ikke indgivet en selvangivelse," sagde afdelingsleder Hanne Dahl Kofoed tørt om det forhold, at regionens chef, direktør Erling Andersen henvendte sig til de to ægtefæller Thorning og Kinnock.

Presseomtale

I disse henvendelser stod nævnt, at deres skatteforhold var omtalt i medierne, og at man gerne ville have nærmere information.

Hanne Dahl Kofoed (HD): "Det var vores indtryk, at koncerncentret (ministeriet, red.) på baggrund af presseomtale ønskede, at vi skulle gå ind i sagen, og jeg blev bedt om at finde en sagsbehandler."

Udspørger Lars Kjeldsen (LK): "Hvad mente I om betimeligheden i at henvende jer til en skatteyder ud fra presseomtale?"

HD: "Jah, vi mente jo egentlig nok, at det ikke var rigtigt at skrive til Helle Thorning-Schmidt. Og der var jo ikke indgivet en selvangivelse. det var naturligt at vente, til der kom sådan en."

Hun betonede, at det eneste afgørende var, at de skulle afgøre denne sag helt korrekt. Der var ikke nogen instruks om, hvordan vi i øvrigt skulle behandle Kinnocks sag.

Møde hos revisoren

Den 9. september 2010 var Hanne Dahl Kofoed med til et møde med Stephen Kinnock og Frode Holm på dennes kontor. Sagen var ved at være på plads.

LK: "Hvorfor skulle der gå en hel uge, før afgørelsen i form af agterskrivelsen var klar? Det udtrykte Frode Holm jo utilfredshed med, da I havde mødet og sagde, at der ville gå en uge."

HD: "Der var noget med, at vi skulle afvente, at departementschefen kom tilbage fra en udlandsrejse."

LK: "I mødtes en torsdag - den 9. september. Hvornår mener du, at I havde afgørelsen færdig?"

HD: "Vi havde et udkast den 13. september, så skulle den bare renskrives."

Netop denne sidste bemærkning om departementschefen er relevant i forhold til tidligere omtalte beskyldninger mod daværende departementschef Peter Loft om at ville blande sig i sagen og ligeledes om at kræve afgørelsen udsat, til han var hjemme igen.

Om dette forhold har afdelingslederens chef Lisbeth Rasmussen skrevet et kritisk notat i sin dagbog. Hun var stærkt utilfreds med, at han ville blande sig i en sag, der var uden for hans legitimitet, idet kun Skat København havde ret til at afgøre den.

"Kvalitetskontrol"

Afdelingsleder Hanne Dahl Kofoed forklarede desuden, at afdelingen blev udsat for en såkaldt "kvalitetskontrol" fra ministeriets side.

LK: "Var det sædvanligt?"

HD: "Nej."

LK: "Har du oplevet før, at koncerncentret (ministeriet) laver kvalitetskontrol af jeres sager?"

HD: "Nej."

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Ny computer: Sådan sletter du de unødvendige programmer
De fleste nye computere er fyldt med præinstallerede programmer, som bare bør slettes. To it-eksperter guider her til, hvordan du gør. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her