Baastrup: Özlem Cekic stemmer nu med SF

SF's forsmåede Özlem Cekic har lovet at stemme sammen med SF, siger gruppeformand Anne Baastrup.

Artiklens øverste billede
Özlem Cekic.

Det er slut med at stemme solo for SF's Özlem Cekic, som i tre måneder har været frataget sine ordførerskaber, fordi hun stemte imod regeringens skattereform, som man indgik med Venstre og De Konservative.

Grundige samtaler

Det fastslår SF's gruppeformand, Anne Baastrup, før Özlem Cekic ved tirsdagens gruppemøde indstilles som sundheds- og psykiatriordfører.

- Jeg har haft mange, grundige samtaler med Özlem. Hun kommer ikke til at stemme imod noget som helst fremover. Det er jeg 100 procent sikker på. Det har hun klart givet udtryk for, siger Anne Baastrup og fortsætter:

- Özlem har lovet, at hun fremadrettet vil stemme sammen med regeringen. Den oplevelse, Özlem har været udsat for, har ikke været sjov. Det er meget tydeligt for alle i SF's folketingsgruppe, at man stemmer sammen.

Undtagelsen

Anne Baastrup stemte for at fratage Özlem Cekic ordførerskaber, da hun stemte imod skattereformen. Da var partifællen Lisbeth Bech Poulsen også imod, men ændrede grådkvalt holdning efter SF's gruppemøde.

Özlem Cekic understreger, at hun altid har stemt sammen med SF undtagen ved skattereformen.

- Jeg kommer selvfølgelig til at stå sammen med mit parti. Jeg har ret stor tillid til, at Annette (Vilhelmsen, SF's ny formand) kommer til at inddrage både folketingsgruppen og selve partiet i processerne, siger hun.

- Vi kommer selvfølgelig til at bakke 100 procent op om de kompromiser, vi som regeringsparti kommer til at indgå, fastslår Özlem Cekic.

Annette Vilhelmsen vil først kommentere sagen efter gruppemødet.

- Der er god brug for alle gode kræfter. Jeg er klar til at holde gruppemøde. Der har vi en indstilling. Så udtaler vi os, når vi er færdige, siger hun.

Sundhedsminister Astrid Krag, som tabte formandskampen i SF til Annette Vilhelmsen, vil også først kommentere sagen efter SF's gruppemøde.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.