*

Politik

Thorning om chokmåling: Ikke godt nok

Statsministeren erkender, at Socialdemokraternes vælgertilslutning er for lav.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Folketingets talerstol. Foto: Jens Dresling/Polfoto

- Det er ikke godt nok.

Sådan lyder kommentaren fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til en meningsmåling fra analyseinstituttet Greens i dagbladet Børsen.

Udtalelsen falder i tv-programmet Mogensen og Kristiansen på TV2 News og er opsigtvækkende, alene fordi en statsminister sjældent kommenterer meningsmålinger.

- Det er ikke godt nok. Det siger sig selv. Men det ændrer ikke ved, at det er min og regeringens opgave at trække Danmark trygt gennem krisen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Kan miste borgmesterposter

Socialdemokraternes vælgerkrise er ekstra alvorlig, fordi der er kommunalvalg næste år.

Meningsmålinger på landsplan plejer til en vis grad at slå igennem lokalpolitisk, og forskellige beregninger har vist, at Socialdemokraterne vil miste 15-18 borgmesterposter, hvis partiet bliver liggende på det nuværende lave niveau.

- Jeg tager selvfølgelig målingerne alvorligt. Men jeg er helt overbevist om, at Socialdemokraternes opgave er at få Danmark gennem krisen, siger Helle Thorning-Schmidt i tv-programmet.

Thorning: Ro på

Statsministeren opfordrer til at holde hovedet koldt.

- Det, som vi skal, er jo ikke at sidde og blive nervøse over målinger. Det er at handle hver eneste dag, siger hun.

Meningsmålingen i dagbladet Børsen ligger under den vælgertilslutning til S, andre målinger har konstateret på det seneste.

Ifølge Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af fem af de ledende institutters målinger, ligger Socialdemokratiet til 18,8 procent.

Dermed ligger Greens-målingen for Børsen inden for det, der kan betegnes som statistisk variation, vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Han mener ikke, man kan konkludere, at S er inde i en ny nedtur, før flere målinger har vist samme tendens.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her