Politik

Regeringspartier: Ja til modersmålsundervisning

Det vil styrke de tosprogede elevers faglighed at få modersmålsundrvisning.

Regeringspartierne ønsker at genindføre modersmålsundervisning, som i 2002 blev afskaffet. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Fakta

V, K og DF afskaffede i 2002 kommunernes pligt til at tilbyde to-sprogede elever fra ikke-EU-lande modersmålsundervisning.

Kommunerne har dog fortsat ret til at give tilbuddet til børn fra ex. Tyrkiet eller Pakistan.

Børn fra andre EU-lande skal fortsat tilbydes tre til fem timers undervisnings i deres modersmål om ugen.

Kilde: Danmarks Lærerforening

Det er ikke tilstrækkeligt, at folkeskolen underviser i dansk, tysk og engelsk.

Fremover skal tosprogede elever også have tilbudt undervisning i deres modersmål.

Det mener regeringspartierne, som i den kommende tid vil se på forskellige muligheder for at få genindført modersmålsundervisning.

"Modersmålet er hjertesproget. Det er vigtigt at kunne sit modersmål for at klare sig godt i mange andre fag i skolen, så derfor vil vi tilbyde eleverne at få undervisning i det,” siger SF's uddannelsesordfører, Annette Vilhelmsen, der mener, at alle to-sprogede folkeskoleelever fremover skal have tilbudt modersmålsundervisning.

"Det skal være en ret for de børn, som gerne vil have det," siger hun.

Skolen som kampplads

Meldingen kommer, efter at den radikale beskæftigelses- og integrationsminister i København, Anna Mee Allerslev, lørdag i en kronik i Berlingske opfordrede regeringen til at føre an i værdikampen.

De radikale borgmester udpeger folkeskolen som en oplagt kampplads, og konkret foreslår hun, at politikerne og skolerne giver eleverne ret til modersmålsundervisning og udskifter kristendomsfaget med "medborgerskab og religion."

Og det er ikke kun SF, som melder parat til at slå et slag for at genindføre modersmålsundervisning. I 2002 fjernede V, K og DF denne undervisning som en kommunal pligt over for borgere, som ikke kom fra et EU-land, men også Socialdemokraterne ønsker den tilbage.

Vigtigst i storbyerne

"Vi vil gerne den vej, for der er bestemt faglige argumenter for at give modersmålsundervisning," siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Troels Ravn.

Han tør dog ikke love, at alle to-sprogede vil få tilbuddet, men i dialog med kommunerne skal den rette model - og finansieringen hertil - findes.

"I byer som København og Aarhus er der mange to-sprogede, så her giver det mening at tilbyde modersmålsundervisning," siger Troels Ravn.

Hos det tredje regeringsparti, De Radikale, lyder budskabet også, at modersmålsundervisning skal styrkes.

"Modersmålsundervisning er en af nøglerne til at blive bedre til dansk og matematik. Så vi vil prioritere det, men jeg kan endnu ikke være mere konkret," siger partiets uddannelsesordfører, Lotte Rod.

Venstre vil ikke

Forslaget får en kold modtagelse hos Venstre. Det store oppositionsparti ser ingen grund til, at tosprogede skal have flere sprog-rettigheder.

"I Danmark taler vi dansk. Man har ret til at lære alle de sprog, man vil, men det skal foregå i fritiden. Det er ikke en offentlig opgave," siger Inger Støjberg (V), medlem af udvalget for udlændinge- og integrationspolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Ødelagte familier er vores største sociale problem

Rune Toftegaard Selsing
Der er lidt for meget frit valg. Lidt for meget, ’du skal gøre, hvad du synes, er rigtigt for dig selv.’ For meget individ. For meget liberalisme.

Blog: To fluer med ét smæk

Christina Egelund
Indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund koster statskassen 36 milliarder kroner. Årligt!

Blog: Vejen fra selvforsynende til fattig er hård. Til gengæld er den kort

Louis Jacobsen
På en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder, skal vi huske dem, der ikke når så langt. I dag kan det være mig, der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig, der får en stressrelateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig.
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her