*

Politik

Möger: Derfor missede EL rød reform

Enhedslisten havde en rød skattereform i hånden i en uge, fortæller skatteminister Thor Möger Pedersen.

Regeringen har ifølge skatteministeren været klar i "mange dage med mange tilbud" til Enhedslisten om en rød skattereform. Foto: Finn Frandsen

Enhedslisten kunne let have fået en rød skattereform med regeringen, men øgede hele tiden kravene ved at føre overbudspolitik, så regeringen slog til, da muligheden bød sig med Venstre og De Konservative.

Det siger SF's skatteminister Thor Möger Pedersen dagen efter, at regeringen indgik skatteaftalen med de borgerlige frem for med sit nu rasende parlamentariske grundlag.

- I den sidste uge har Enhedslisten haft mulighed for at indgå en aftale med regeringen. Det betød, at vi tog en langsommere stigning for kontanthjælp og dagpenge ud. Men Enhedslisten har hele tiden rejst yderligere krav, siger han.

Bed ikke til bolle

- Regeringen har forsøgt konstruktivt at imødekomme dem. Desværre har Enhedslisten på intet tidspunkt bidt til bolle og lukket. Det er ærgerligt. Jeg havde gerne set en aftale med Enhedslisten, fortsætter Thor Möger Pedersen.

Regeringen har ifølge skatteministeren været klar i "mange dage med mange tilbud" til Enhedslisten om en rød skattereform.

Möger frygter ikke, at regeringen har skudt sig i foden med en blå skattereform, når folkesocialister og socialdemokrater havde foretrukket liste Ø.

Spørgsmål: - Havde du hellere set en aftale med Enhedslisten end med Venstre og De Konservative?

- Det er vigtigere, hvad en aftale er, end hvem vi laver den med. Det havde været godt med en aftale med Enhedslisten, men jeg er rigtig tilfreds med den aftale, som ligger nu, siger Thor Möger Pedersen.

I en solidarisk retning

VK har ifølge ministeren droppet krav om "ufinansierede skattelettelser til de velstillede". Rentefradraget forringes ikke, men regningen betales ved besparelser i forsvaret, siger skatteministeren.

- Det er et udmærket bytte, siger Thor Möger Pedersen.

SF's landsledelse mødes søndag, og SF Randers kræver partiet ud af aftalen.

- Jeg forstår godt, at mange SF'ere gerne havde set en aftale med Enhedslisten. SF's opgave er at trække skattepolitikken i en solidarisk retning, siger han.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her