Pris for Søvndals fly fra ferie: 270.000 kr.

Søvndal har overhalet Espersen i regning for privatfly.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

Den tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) kom i stormvejr, efter at hun var taget på ferie på Mallorca i stedet for til møde med blandt andre USA's udenrigsminister Hillary Clinton.

Hendes efterfølger har brugt 270.000 skattekroner på et privat lejet fly fra en ferie på Tenerife til et EU-møde i Strasbourg, skriver BT. Turen kunne ifølge avisen være klaret for 6.000 kroner.

Syv dage før møde

Udenrigsministeriet godkendte den nette pris med henvisning til, at der var tale om et pludseligt indkaldt møde, som ikke kunne klares med almindelige rutefly.

Imidlertid fik ministeriet besked om mødet i Strasbourg hele syv dage forud for mødet i Europa-Parlamentet den 15. februar, skriver BT.

Søvndal var i Afrika, da ministeriet fik besked om mødet, hvor han som EU-formand skulle repræsentere EU's udenrigsrepræsentant Catherine Ashton.

Ville miste to feriedage

Grunden til den dyre løsning med privat lejet fly var, at rutefly ville have kostet Søvndal to dages ferie med familien. Det skriver udenrigsministerens pressechef, Claus Perregaard, til B.T.

- Konkret afbrød ministeren sin længe planlagte ferie med hustru og fire børn på Tenerife for at passe sit arbejde i EU. Rutefly havde reelt betydet, at ministeren havde mistet to dage med sin familie for et få-timers møde, lyder det fra pressechefen.

Han påpeger, at Søvndals forgængere brugte flere penge på lejede fly, men nævner ingen navne.

Det kostede 180.000 skattekroner at få daværende økonomi- og erhvervsminister og vicestatsminister Lene Espersen hjem fra ferie i lejet fly fra Portugal, da Lars Løkke Rasmussen (V) i april 2009 fik overdraget Statsministeriet fra Anders Fogh Rasmussen (V).

Statsministeriet påtog sig ansvaret for den dyre løsning i den sag. Lene Espersen var klar til at tage et rutefly, forklarede hun.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.