Ny krise for Corydon: Kommuneaftale er i fare

Aftalen om kommunernes budget i 2013 er gået i baglås. KL kritiserer regeringen for at kræve nye stramninger.

Artiklens øverste billede
Finansminister Bjarne Corydon (S)

Finansminister Bjarne Corydon (S) døjer ikke kun med fagbevægelsen og trepartsforhandlinger. Nu er aftalen om kommunernes økonomi i 2013 også i fare.

Kommunernes formand Erik Nielsen (S) har indkaldt KL's bestyrelse til krisemøde, før han fredag eftermiddag skal møde finansminister Bjarne Corydon (S).

"Alt for langt fra hinanden"

Og kommunernes førstemand tror lige nu ikke på, at det overhovedet vil lykkes at lande en budgetaftale med regeringen for 2013.

- Regeringen og KL er alt for langt fra hinanden til, at vi kan se en løsning for os. Vi har indkaldt KL's bestyrelse til krisemøde sidst på formiddagen i dag, siger Erik Nielsen, der også er borgmester i Rødovre.

- Her bliver vi nødt til at have en drøftelse af, om der er en vej ud af den hårdknude, forhandlingerne er i, fastslår han, og antyder dermed, at en sammenbrud er tæt på.

Det var ellers forventningen, at regeringen ville være i stand til at lande en aftale om kommunernes økonomi allerede i weekenden.

Kan ikke overholde plan

Regeringen kræver ifølge KL, at kommunerne sænker udgifterne markant i forhold til budgetterne for at overholde EU-Kommissionens henstilling om, at Danmark sænker sit offentlige underskud til under tre procent af bruttonationalproduktet.

- Regeringens klare budskab er, at kickstarten har været så dyr, at der ikke er råd til at overholde den tidligere regerings genopretningsplan i kommunerne, siger Erik Nielsen.

I år budgetterede kommunerne med 2,5 milliarder kroner mindre end aftalt med regeringen. Til gengæld brugte kommunerne fem milliarder kroner mere i anlægsudgifter end aftalt.

- Regeringens klare signal er, at der hverken er råd til at opretholde de forudsætninger om serviceudgifter eller investeringer, der lå for 2013 i genopretningsplanen. Det er et signal om nye stramninger i de offentlige finanser, siger Erik Nielsen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.