S-profiler gør op med ydelser til alle

Skattereformen åbner et nødvendigt opgør med ens velfærdsydelser til alle.

Artiklens øverste billede
Både Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Vang er klar til at gøre børnecheck og folkepension afhængig af indkomsten. Foto: Martin Slottemo Lyngstad

Ydelser som børnecheck og folkepension, som alle danskere i dag får fra det offentlige, skal i fremtiden i langt højere grad gøres afhængige af indkomsten, så der bliver råd til bedre velfærd.

Det mener en række fremtrædende socialdemokrater, der peger på, at skattereformen åbner et væsentligt opgør med et af velfærdsstatens kerneprincipper.

»Vi skal se anderledes på de universelle ydelser i fremtiden. Jeg vil hellere have, at de penge, der i dag bruges på kontante udbetalinger, går til noget, som har større værdi for mig end f.eks. en børnecheck, som jeg ikke har brug for. Det har en stærk folkeskole og et stærkt sundhedsvæsen,« siger medlem af skatteudvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Ikke check til de rigeste

Med skattereformen vil regeringen beskære børnechecken for forældre med indkomster over 760.000 kr. og sænke folkepensionen yderligere for de rigeste.

En gruppe yngre socialdemokrater vil gerne tage børnecheck og folkepension fra dem, der har råd til at klare sig selv. Dermed gør de op med forestillingen om, at middelklassens opbakning til velfærdsstaten med dens høje skattetryk er afhængig af, at alle danskere får de samme ydelser retur.

»Vi har ikke alle brug for at få den samme pose penge. Det afhænger af, hvordan vores bankbog ser ud. Det afgørende for, om middelklassen vil støtte velfærdsstaten er, om den offentlige velfærd er god nok,« siger Jens Joel (S).

Katastrofemåling for S

Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang (S) er på samme linje:

»Det giver rigtig god mening, at det universelle i mindre grad er de kontante ydelser og i højere grad velfærdstilbud som folkeskolen og daginstitutionerne.«

Velfærdsforsker Jon Kvist fra Syddansk Universitet advarer Socialdemokraterne.

»Hvis man mener det dybt alvorligt og vil gå meget længere, bevæger man sig mod en begrænset velfærdsstat. Folk vil begynde at stille krav om, at de ikke skal betale så meget. Man har jo ikke lyst til at betale en omfattende skat, hvis man bor i en begrænset velfærdstat,« siger Jon Kvist.

Vælgernes første reaktion på skattereformen kom, da TV 2 i aftes bragte en Megafon-måling, der sendte S på historisk nedtur med blot 16,9 pct. af stemmerne. Også SF og R går tilbage.

Skal rige danskere fortsat have børnechecken og folkepension?

Giv din mening til kende

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.