Professorer: Tvivl om væksttal

Regeringen er for optimistisk i sin vurdering af dansk økonomi, mener to økonomiprofessorer fra Aarhus.

Kan Danmark få en gennemsnitlig, årlig vækst i BNP på 2,25 procent fra 2014 til 2020? Det mener regeringen, som i sine reformudspil regner med denne procentsats.

Nej, mener to økonomiprofessorer, Michael Svarer og Torben M. Andersen, som vurderer, at regeringen er alt for optimistiske i sine vurderinger af Danmarks økonomi. Det skriver Information.

- Umiddelbart er det et højt tal, når man tænker på, hvordan udviklingen i produktivitet og arbejdsudbud er og har været. Jeg vil ikke sige, at det er urealistisk, men det virker noget optimistisk, siger Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet.

Går ikke særlig godt

Vi skal producere bedre og være flere til at producere, og lige nu ser ingen af tingene ud til at gå særlig godt, tilføjer han.

Tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, vurderer også, at regeringen ser lyst på den økonomiske udvikling i Danmark.

- Regeringens målsætning for væksten er ikke helt uden for skiven, men det ligger i den høje ende af de forskellige vurderinger af vækstpotentialet i dansk økonomi, siger Torben M. Andersen.

Mange usikkerheder

- Blandt andre OECD har vurderet væksten i Danmark i de kommende år til at være noget lavere. Det var godt nok før reformudspillene, men regeringen er stadig meget positiv i vurderingen af, hvornår vi kommer ud af finanskrisen, tilføjer han.

Han understreger, at dansk økonomi er afhængig af udviklingen i den samlede verdensøkonomi, som også spiller ind, når den danske vækst skal forudses.

Begge professorer mener, at en mindre vækst end forudsat vil betyde, at regeringens samlede regnestykke for 2020 ikke holder.

- Der er mange usikkerheder, når man ser så langt ud i fremtiden, men det er klart, at hvis der kommer afvigelser fra forudsætningerne, så vil det skabe behov for flere initiativer, der kan rette op på økonomien, siger Michael Svarer til Information.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.