Ung top-socialdemokrat revser Thorning

Enhedslisten bør lægge stemmer til skattereformen, ikke Venstre, mener nyvalgt DSU-formand.

Artiklens øverste billede
Regeringen bør lave skatteaftale med Enhedslisten, lyder det fra DSU's nye formand. Foto: Polfoto

Regeringen bør gå efter en skatteaftale med Enhedslisten og droppe forhandlingerne med den borgerlige blok. Sådan lyder salutten fra den nyvalgte formand for de unge socialdemokrater i DSU, Camilla Schwalbe, blot få dage efter hun blev valgt til posten.

Hun er fortørnet over, at de borgerlige partier lægger op til nye skattelettelser som pris for at være med i et forlig.

- Siden 2004 har Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti uddelt ufinansierede skattelettelser for i alt 52 milliarder kroner, lyder det fra den nyvalgte DSU-formand.

- Hvis de borgerlige insisterer på at fortsætte den kurs, må regeringen droppe Løkke og co. og lave forlig med Enhedslisten, tilføjer hun.

DSU-formanden ser gode takter i det fremlagte forslag til skattereform, men fornemmer også, at formålet med forslaget er at indgå forlig med de borgerlige. Det er besparelserne på overførselsindkomsterne et tydeligt bevis på, mener hun.

-Det er skævt at finansiere lettelser af topskat ved at skære ned på overførselsindkomsterne. Ved at regulere overførsler med prisudviklingen frem for lønudviklingen, øger man år for år uligheden mellem den arbejdsløse dansker og den beskæftigede dansker, mener Camilla Schwalbe.

Schwalbe blev valgt som formand for DSU på organisationens kongres i weekenden og efterfølger Peter Hummelgaard Thomsen, der som DSU-formand har været en markant skikkelse i den danske offentlige debat.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.