Forsvarsbesparelser skal udskydes

Forsvarsministeren opgiver at få milliardbesparelser for forsvaret hurtigt på plads

Artiklens øverste billede

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) er blevet tvunget til at droppe planen om at få en aftale om forsvarsbesparelser for 3 mia. kr. på plads inden sommerferien.

Besparelserne skal aftales med partierne i forsvarsforliget, og her har Venstre forpurret forsvarsministerens ønske om en hurtig aftale. Partiet kræver at have tid til at nærstudere de økonomiske analyser for forsvaret, inden man er parat til at forhandle.

Derfor har forsvarsminister Nick Hækkerup besluttet at udskyde forhandlingerne. Planen er nu at forligspartierne mødes for at forhandle i august, og først i oktober forventer forsvarsministeren at få en aftale på plads.

»Jeg er jeg nødt til at respektere, at vi er på et forligsområde, og jeg lytter gerne til de andre partier,« siger Nick Hækkerup.

Utilfredshed i forsvaret


Forsvarets ansatte er utilfredse med, at det ikke er lykkes at få en afklaring på de varslede besparelser.

»Det er meget skidt, at der er gået så lang tid, inden det her er kommet i gang. Man kunne nok allerede have forhandlet noget på plads nu,« siger Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, der repræsenterer 7.500 ansatte i forsvaret.

Tilfredshed i Venstre


Venstre er til gengæld godt tilfreds med, at forsvarsministeren nu erkender, at det ikke er muligt at nå en aftale inden sommerferien.

»Hvis man grundlæggende skal lave om på forsvarets økonomi, kan man ikke gøre det over en kop kaffe en eftermiddag i juni, som forsvarsministeren lagde op til i sit første udspil. Derfor glæder det mig, at vi nu får præsenteret de økonomiske analyser og efter sommerferien kan gå i gang med politiske realitetsforhandlinger,« siger forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V).

Og når de forhandlinger går i gang tror forsvarsministeren på, at forligskredsen kan nå til enighed om at finde de varslede milliarder.

»Jeg er rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at det godt kan lade sig gøre. Men det er klart, at det jo er svært. Det er en kæmpestor opgave,« siger Nick Hækkerup.

Venstre har endnu ikke accepteret, at der skal spares 3 mia. kr. i stedet for de 2 mia. kr., som VK-regeringen lagde op til.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.