Hvor meget skal vi tjekkes på nettet?

550 milliarder registreringer af danskernes tele- og internettrafik om året, udløser kritik.

Artiklens øverste billede

Justitsminister Morten Bødskov (S) kritiseres for ikke at levere tilstrækkelig dokumentation for, at det er nødvendigt at foretage 550 mia. registreringer af danskernes tele- og internettrafik.

Det er et afgørende redskab i opklaringen af grove forbrydelser, at staten har adgang til alle danskeres telefon- og internettrafik et år tilbage i tiden.

Opklaring af grov kriminalitet

Det siger justitsminister Morten Bødskov (S), der nu for første gang fremlægger eksempler på, at tele- og internetselskabernes forpligtelse til at lagre trafikken - i alt 550 mia. data årligt - kan bruges til opklaring af grov kriminalitet.

Hidtil har Justitsministeriet og Rigspolitiet nægtet at give offentligheden adgang til oplysningerne, og det er da også kun 10 sager, der nu lægges åbent frem. Men det bør være nok til at vise, at der er brug for de såkaldte logningsregler, mener justitsministeren.

»De sager, som vi nu fremlægger, viser, at man ved at få adgang til de historiske oplysninger har opklaret alvorlig kriminalitet som drab, databedrageri, hjemmerøverier og narkokriminalitet. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt dette var et brugbart instrument. De sager, vi fremlægger, viser, at det er det,« siger Morten Bødskov.

174 internetsager

Eksemplerne er dog langt fra tilstrækkelig dokumentation for kritikerne af logningsreglerne.

De sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at registrere data om alle de hjemmesider, vi besøger.

Disse data udgør over 90 pct. af de 550 mia. data, men i 2010 bad politiet kun i 174 tilfælde om adgang til historiske internetoplysninger, og justitsministeren offentliggør kun ét eksempel på en sag, som er opklaret ved hjælp af lagrede internetoplysninger.

»Justitsministeren må fortælle, hvad der er kommet ud af alle 174 sager, så vi kan se det overordnede billede og vurdere, om vi bruger ressourcerne rigtigt ved at registrere alle danskeres færden på nettet. Hvis man kun én gang har fået noget ud af det, er der ikke proportionalitet i det,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.

Stort indgreb


Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er enig og beklager, at justitsministeren ikke vil iværksætte en analyse af, hvad der er kommet ud af samtlige 174 sager.

»Der er tale om et stort indgreb i vores personlige frihed, som vi ikke kan afveje mod hensynet til vores sikkerhed, når vi ikke ved, hvad der kommer ud af registreringen,« siger Pernille Skipper.

Logningsreglerne var en del af terrorlovgivningen, der blev indført efter angrebet på USA den 11. september 2001. Men i dag bruges reglerne ikke alene i kampen mod terror, men også til opklaring af andre typer alvorlig kriminalitet.

Justitsministeriets redegørelse indeholder ikke et eneste eksempel på, hvad PET's brug af reglerne har medført.

Er det i orden at registrere danskernes brug af telefoner og internettet med henblik på at opklare forbrydelser?

Giv din mening til kende

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.