Minister freder embedsmænd efter skjult fusk

Mørklægning af regnskabsfusk får ingen konsekvenser for departementschefen i Udenrigsministeriet, Claus Grube.

Artiklens øverste billede
- Jeg har fuld tillid til mit departement, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Foto: Gregers Tycho.

Det får ingen konsekvenser for Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube, at han hemmeligholdt oplysningerne om regnskabsfusk i Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Det får heller ingen konsekvenser, at han i stedet valgte at gå i dialog med instituttet om, hvordan det kunne agere, så oplysningerne ikke kom til politikernes kendskab.

- Jeg har fuld tillid til mit departement. Og jeg har fuld tillid til, at det ikke sker igen, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til TV2 News.

Nye retningslinjer

Christian Friis Bach slår fast, at der nu er lavet nye retningslinjer, som skal forhindre, at et ministerium ikke i fremtiden kan holde oplysninger væk fra politikerne.

Ifølge en aktindsigt foretaget af dagbladet Information fik Udenrigsministeriet kendskab til IMR's regnskabsfusk i april 2011. I november samme år blev Claus Grube bekendt med historien.

Snyderiet handlede om et beløb på 3,2 millioner kroner, som bevidst var bogført forkert for at dække over nogle tab. Beløbet er så højt, at ministeren ifølge reglerne skulle have været informeret.

I stedet for at orientere ministeren valgte Claus Grube at e-maile formanden for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), Ole Lønsmann Poulsen, der havde det overordnede ansvar for IMR.

Her opfordrer Grube til, at DCISM finder frie midler til at dække underskuddet, så sagen ikke skal bringes op hos politikerne i Folketingets finansudvalg.

Sagen bliver først forelagt ministeren, da en DR-journalist ifølge Information søger om en aktindsigt, der truer med at afsløre sagen.

Christian Friis Bach har tidligere udtalt til Ritzau, at sådanne sager i fremtiden skal bringes op hos de relevante politikere hurtigere, end tilfældet har været i den pågældende sag. Og det gentager han nu.

- Forklaringen har været, at man ønskede at komme helt til bunds i sagen for at kunne give en samlet og fyldestgørende orientering, siger Christian Friis Bach til TV2 News.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.