Er du i klemme af et vejprojekt?

Minister: "Vi arbejder på at kunne hjælpe de mange, der er berørt af udskudte vejplaner."

Artiklens øverste billede

Med transportminister Henrik Dam Kristensen(S) for bordenden er alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten i fuldt sving med at finde en løsning for de mange familier og virksomheder, der er i klemme, fordi de ikke ved, om et stort vej- eller baneprojekt tæt på deres ejendom bliver til noget eller ej.

"Vi diskuterer det lige nu i forligskredsen, og alle er stærkt optaget af, at vi må finde en løsning, for rigtig mange mennesker er kommet i klemme, og det bærer vi alle et ansvar for," siger ministeren til jp.dk.

Problemet blev skåret ud i pap den 7. februar i år, da partierne måtte offentliggøre en politisk aftale om at skyde 13 store anlægsprojekter til hjørne.

De er alle fremskredne i planlægningsforløbet men føres ikke ud i livet inden for overskuelig tid.

"Vi har alle et ansvar"

Transportminister Henrik Dam Kristensen siger til jp.dk:

"Vi lavede en infrastrukturfond, som fik tilført 100 mia. kr., men pengene er brugt. Alle kan jo se,at der rundt i Danmark er bygget eller gang i store vejanlæg. Vi har alle i forligskredsen et ansvar for, at borgere og virksomheder er berørt, fordi de ikke ved, hvornår anlæggene kommer.

Jp.dk: "Skulle der ikke løbende tilføres penge til infrastrukturfonden for at finansiere alle vejanlæggene?

Henrik Dam Kristensen: "Hvis det var tilfældet, ville jeg være en lykkelig mand, for så var problemet løst."

Jp.dk: "Hvad er din deadline for at finde en løsning?"

Henrik Dam Kristensen: "Problemstillingen er meget ømfindtlig for mange borgere, og hvis jeg melder en dato for en afklaring ud, og vi så ikke kan overholde den, skaber vi endnu mere usikkerhed. Men vi arbejder på sagen lige nu."

Jp.dk: "Kan staten opkøbe nogle af de berørte ejendomme i utide ved en slags frivillig ekspropriation?"

Henrik Dam Kristensen:"Det er en af de modeller, vi drøfter."

Jp.dk: "Hvis man gennemfører opkøb af ejendomme på en linieføring måske 10 år før, en vej kan realiseres, hvem siger så, at planen stadig er relevant til den tid?"

Henrik Dam Kristensen: "Der er mange spørgsmål i denne sag, men som sagt er vi helt med på, at folk mange steder har krav på en afklaring, så de kan disponere over deres ejendom."

Disse projekter er udskudt

Her er de 13 projekter, som partierne bag trafik-aftalen den 7. februar i år satte på stand-by:

Der er tale om 13 konkrete projekter, som er på forskellige trin i planlægningen - men der er ingen penge til at bygge anlæggene. De fire sidstnævnte er allerede besluttet af Folketinget, men også de må udskydes:

- VVM-undersøgelse af øget kapacitet på Øresundsbanen (slusespor v. Kastrup)

- VVM-undersøgelse af motorvej syd om Regstrup (Skovvejen til Kalundborg)

- VVM-undersøgelse af 3. Limfjordsforbindelse

- VVM-undersøgelse af udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense

- VVM-undersøgelse af udbygning af motorvejsstrækningen Fredericia S – Kolding

- VVM-undersøgelse af udbygning af Rute 26 (Århus- Søbyvad samt Viborg - Rødekærsbro)

- Brugerfinansieringsanalyse af ny forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund

- Forundersøgelse af forbedring af vejforbindelsen Herning – Skive - Hanstholm

- Forundersøgelse af forbedring af vejforbindelse Svendborg – Maribo – Rødby (rute 9): 1. del Svendborg – Spodsbjerg samt 2. del Nakskov – Rødby

- Endvidere er der i de senere år vedtaget anlægslove for en række vejprojekter, hvor der ikke er fundet finansiering til de afsluttende etaper. Det drejer sig om:

- Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen (Solrød S - Køge)

- Udbygning af Fynske Motorvej (Odense V - Nørre Aaby)

- Udbygning af Helsingørmotorvejen (Hørsholm S - Isterød)

- Anlæg af Frederikssundmotorvejen (Tværvej, Ballerup – Frederikssund)

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.