VK-regering i ny sag om overbetaling

VK-regeringen missede store besparelser på sygehusmedicin på grund af dårlig aftale med medicinalindustrien.

Artiklens øverste billede
Rigsrevisionen konkluderer, at Sundhedsministeriet under ledelse af den borgerlige regering bevidst har forpasset en stribe muligheder for, at samfundet kunne spare penge på sygehusmedicin. Arkivfoto: Colourbox

Rigsrevisionen sætter igen kritisk lys på VK-regeringens forvaltning af sundhedsområdet.

Først var det overbetalingssagen i forhold til privathospitaler. Denne gang har Rigsrevisionen sat kritisk lys på udgifterne til sygehusmedicin, der steg voldsomt under VK-regeringen, skriver netavisen Altinget.dk.

Steg med 50 pct.

I en ny beretning, der offentliggøres onsdag, konkluderer Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet under ledelse af den borgerlige regering bevidst har forpasset en stribe muligheder for, at samfundet kunne spare penge på sygehusmedicin.

Fra 2007 til 2010 steg udgifterne til sygehusmedicin med 50 procent, påpeger Rigsrevisionen ifølge Altinget.dk.

Det fik dengang regioner og eksperter til at slå alarm. I 2010 brugte regionerne 5,8 milliarder kroner på sygehusmedicin.

Overhørte forslag

Rigsrevisionen peger i sin hovedkonklusion på, at regeringen valgte at overhøre en tværministeriel arbejdsgruppes forslag om at kopiere andre landes model for, hvordan man kunne sikre lavere priser på sygehusmedicin.

Modellen er et såkaldt referenceprissystem. Her sætter staten en makspris udregnet efter et gennemsnit af de billigste priser i en række lande med lave priser.

Frivillig aftale

I stedet valgte VK-regeringen med daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i spidsen i 2009 at indgå en frivillig aftale med lægemiddelindustrien. En aftale, hvor industrien forpligtede sig til at give en prisrabat på fem procent.

Men i 2010 gjorde regionerne Sundhedsministeriet opmærksom på, at aftalen i praksis kun førte til en rabat på tre procent. Men ministeriet reagerede ikke. Det hæfter rigsrevisionen sig ved:

"Rigsrevisionen kan konstatere, at Sundhedsministeriet ikke har taget initiativ til at genforhandle prisaftalen, selv om den samlede rabat blev væsentligt lavere end forventet," skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.