Regeringen: 180.000 i job på syv år

Arbejdsløsheden er et midlertidigt problem, vurderer Margrethe Vestager i ny 2020-plan.

Artiklens øverste billede

Frem til 2020 vil 180.000 danskere igen komme i job.

Og så vil Danmark igen mangle arbejdskraft.

Sådan lyder vurderingen fra regeringen, der med sin 2020-plan satser på, at arbejdsløsheden er væk om »kort tid«.

»Vi skal også bekæmpe arbejdsløshed nu. For lige som vi om kort tid kommer til at mangle arbejdskraft, så mangler vi arbejdspladser i øjeblikket,« sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ved fremlæggelsen af regeringens store 2020-plan, der har fået titlen »Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020«.

Danmark i arbejde

For at komme frem til de 180.000 job vil regeringen lave en større pakke af reformer, der skal skaffe en del af de mange tusinde job.

»Det er vores mål at gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen svarende til 60.000, så den samlede beskæftigelse frem mod 2020 kan vokse - svarende til, at 180.000 flere er i job,« sagde Vestager.

»Derfor lancerer vi en ungepakke, der skal skabe flere praktikpladser og vigtigst af alt: Trække flere unge ind på arbejdsmarkedet. De har gjort, det der stod i bogen. De er så klar,« sagde Margrethe Vestager.

En stærk plan

Regeringen kalder selv sin 2020-plan - og de medfølgende reformer af skattessystemet, førtidspensionen, fleksjob og kontanthjælp - for »stærk« og »gennemtænkt«.

Planen satser på en samlet dansk vækst på 2,5 pct. i årene fra 2014 til 2020, primært fra den private sektor.

Væksten i det offentlige forbrug skal dog holde sig på 0,8 pct.

Penge til uddannelse

Reformerne skal skaffe 14 mia. kr., mens regeringen vil hente yderligere tre mia. fra besparelser på EU-bidrag og forsvaret - samt fem mia. kr. fra såkaldt »omprioritering« i den offentlige sektor.

De i alt 22 mia. kr. om året skal bruges således:

- 9 mia. kr. bruges på at skabe strukturel balance og offentlig vækst på 0,8 pct. om året.

- 6 mia. kr. er prioriteret til vækst, beskæftigelse, uddannelse, grøn omstilling og offentlig velfærd.

- 5 mia. kr. omprioriteres inden for den offentlige sektor.

- 2 mia. kr. bruges på et yderligere løft af uddannelsessystemet.

Flertal skal findes

På pressemødet erkendte statsminister Helle Thorning-Schmidt, at regeringen ikke i sig selv havde flertal - og derfor i den kommende tid vil diskutere 2020-planen med blandt andet Enhedslisten.

»Men vi lægger det frem, som vi mener er det rigtige for dansk økonomi,« sagde Thorning.

»Regeringen er en mindretalsregering, og vi spiller ikke med mærkede kort. Ingen er udelukket på forhånd,« sagde Thorning.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tilføjede således også, at »regeringen er åben for alle initiativer, der kan afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden«.

Med henvisning til den begrænsede vækst på 0,8 pct. i den offentlige sektor talte Søvndal også om, at det ikke alt var godt med en stor offentlig sektor.

»Det må aldrig være et mål, at den offentlige sektor blot skal være større og større eller mindre og mindre,« sagde Søvndal.

TV: Thorning: Der skal være råd til velfærd

TV: Vestager: Nu skal Danmark i arbejde

Hvad mener du om regeringens 2020-udspil?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.