Annonce
Politik

DF vil forbyde musik på cyklen

Det skal være ulovligt for cyklister at køre med musik i ørerne, mener Dansk Folkeparti.

Musikken stjæler vores opmærksomhed, lyder det fra Dansk Folkeparti, som vil have gjort det forbudt at cykle med høretelefoner på. Foto: Colourbox

Det hæmmer sanserne, sløver koncentrationen og er dermed til fare for trafiksikkerheden.

Det siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, om den musik, som mange cyklister kører rundt med i ørerne.

Partiet vil derfor fremsætte et forslag om et forbud mod høretelefoner hos cyklister.

I en pressemeddelelse siger Kim Christiansen:

”Som cyklist er det også afgørende at kunne reagere på lyde – både fra bilister og andre cyklister samt fodgængere. Dette umuliggøres, hvis cyklisten samtidig lytter til høj musik i øretelefoner. Programmet Station 2 kunne i går berette, at det farligt, når cyklister kører rundt i en osteklokke uden kontakt til deres medtrafikanter. I forsøget reagerede cyklisterne hverken på dyttende biler eller udrykningskøretøjer."

Turen er kommet til cyklisterne

Ifølge Kim Christiansen er musikken med til at fjerne fokus fra trafikken.

Af samme grund må bilister ikke tale i håndholdt mobiltelefon eller skriver sms'er, mens de kører.

"Nu er turen kommet til cyklisterne, som også må bidrage til en øget sikkerhed på gader og veje. Det er de ude af stand til, hvis de ikke kan reagere rettidigt på farlige situationer i trafikken. Derfor vil Dansk Folkeparti arbejde for et forbud mod øretelefoner i trafikken, Vigtigst af alt handler det om cyklisternes egen sikkerhed," siger Kim Christiansen.

Hver tredje ulykke

En undersøgelse lavet af havarikommissionen i 2009 viste, at ca. hver tredje ulykke i trafikken skyldes manglende opmærksomhed.

Dansk Cyklistforbund har tidligere bakket op omkring et forslag om en oplysningskampagne, der skal advare imod at høre musik, mens man cykler.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister

Harun Demirtas
Er du virkelig i tvivl om, om en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her