8.483 stemmer skilte de røde og blå
Blot 8.483 danske stemmer skulle være flyttet for, at blå blok var blevet størst.
3.546.434
Så mange danskere afleverede en gyldig stemme til folketingsvalget på enten partier indenfor den røde eller blå blok.
Og selvom det var den røde blok, der kunne trække sig sejrrigt ud af aftenen, så var det snævert.
Kun 16.964 stemmer adskilte de to blokke
8.443 blev afgørende
”Hvis halvdelen af de 16.964 stemmer var faldet til den anden side, så var resultatet blevet en anden,” siger valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager.
8.483 stemmer skulle således blot være faldet til den anden side, så var det den blå blok, der var blevet størst.
Og i størrelsesforhold, så skulle blot 0,23 pct. af de gyldige stemmer inden for blokke være faldet anderledes ud, for at det havde ændret på det samlede resultat.
En snæver afgørelse
”Det var en snæver afgørelse, men den kunne godt have været tanden mere snæver,” siger Rune Stubager.
Men forskellen var altså langt mere snæver, end den var ved sidste valg.
Ud af de gyldige stemmer var forskellen mellem de to blokke på 290.561 stemmer. Dermed skulle der dengang være flyttet 145.281 stemmer før flertallet var tippet.
Pittelkow-TV: "Thornings regering bliver noget rod"