Skatteministeriet politianmelder spindoktor

Avis blev tilbudt Thornings skattepapirer. Skatteministeriet melder spindoktor til Københavns Politi.

Artiklens øverste billede
Troels Lund Poulsens (V) daværende særlige rådgiver, eller såkaldte spindoktor, Peter Arnfeldt. Arkivfoto: Polfoto

Skatteministeriet anmelder tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) daværende særlige rådgiver, eller såkaldte spindoktor, Peter Arnfeldt, til politiet for at have forsøgt at udlevere statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) fortrolige skattepapirer.

Politianmeldelsen kommer, efter at Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan Peter Arnfeldt for et år siden tilbød at lække passager fra den skatteafgørelse, som B.T. efterfølgende skrev om kort tid før valget.

Brev til Københavns Politi

Oplysninger, som i første omgang fik Skatteministeriet til at bebude, at man ville "drøfte" sagen med politiet.

I et brev til Københavns Politi skriver koncerndirektør i Skatteministeriet, Jesper Skovhus Poulsen, nu, at det fremgår af avisen, at Peter Arnfeldt "tilsyneladende" har forsøgt at videregive de fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen, Stephen Kinnocks, skattesag.

- Skatteministeriet skal på baggrund af ovennævnte anmode Københavns Politi om at iværksætte de nødvendige tiltag i sagen, hedder det i brevet fra Jesper Skovhus Poulsen.

Afviste uddrag

Ekstra Bladet afviste at bruge oplysningerne, fordi Peter Arnfeldt angiveligt kun ville læse uddrag af afgørelsen op for avisen, men ikke fremlægge den i sin helhed.

Skat politianmeldte kort før folketingsvalget i september netop denne lækage til B.T. om den socialdemokratiske formand - og daværende statsministerkandidats - skattepapirer.

Det skete med henvisning til straffelovens paragraf 152. Paragraffen handler om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Sagen var forældet

Det kom dengang frem, at Helle Thorning-Schmidt havde nydt godt af sin britiske ægtefælles skattefradrag takket være en årelang fejl hos Skat. Fejlen var dog sket i årene 2000-2005. Derfor var sagen forældet, og beløbet skulle ikke betales tilbage.

Anmeldelsen om lækagen bliver i forvejen efterforsket af Københavns Politi.

Samtidig har regeringen besluttet at nedsætte en kommission, der skal undersøge myndighedernes behandling af skattesagen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.