Har disse politikere noget at skjule?

48 folketingsmedlemmer oplyser ikke offentligheden om bijob og økonomiske interesser. Se, hvem de er.

Artiklens øverste billede

Et udvalg i Folketinget har opfordret magthaverne til at lægge deres hverv og økonomiske interesser frem. Men kravet deler politikerne.

Samtlige politikere fra Socialdemokraterne og Enhedslisten har lagt deres oplysninger frem. Men 48 politikere har ikke svaret. Og langt størstedelen af disse kommer fra partierne Venstre og Liberal Alliance.

Hele 32 af de 48 politikere er fra Venstre, mens Liberal Alliance procentuelt topper listen over de hemmelighedsfulde med 7 af 9 politikere.

Frivilligt register

Ulla Tørnæs (V) har ikke oplyst noget til hvervsregisteret:

»Jeg har tidligere registreret mig hvert år. Men nu er jeg selv begyndt at administrere dele af mine pensionsmidler. Og så vil jeg ikke ende i den situation, at en aktiepost ryger over beløbsgrænsen, og at den fejl så piskes op. Det gider jeg simpelthen ikke.«

Michael Aastrup Jensen (V) mener, at oplysningerne bliver misbrugt:

»De (B.T..red.) brugte mine oplysninger til at skrive en historie om, at jeg som borgmester for 10 år siden var på en tur betalt af Microsoft. Og B.T. mente så, at jeg stadig var i lommen på Microsoft. Når det foregår på den måde, gider jeg ikke være med.«

Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil heller ikke være i registeret:

»Det er et frivilligt register, og så er det op til den enkelte, om man vil være med. Og det har jeg så valgt ikke at være.«

Intet at skjule

Andre politikere oplyser gerne om deres hverv og økonomiske interesser.

Tom Behnke (K) har angivet flere bestyrelsesposter, at han bl.a. er formand for Rådet for Sikker Trafik, medlem af Landsskatteretten og driver to selvstændige virksomheder.

»Jeg har lagt det frem, fordi jeg ikke har noget at skjule. Og fordi det er relevant for borgerne at vide, at jeg har aktiviteter ved siden af Folketinget, der giver mig indsigt i de ting, jeg lovgiver om. Jeg får 30.000 kr. om året for mit formandskab i Rådet for Sikker Trafik. Det har ikke givet problemer, men jeg mener faktisk, at jeg bare har større indsigt i tingene.«

Mogens Jensen (S) har angivet en stribe udlandsrejser betalt af producent og brancheforeninger:

»Det er rimeligt, at folk kan se vores bestyrelsesposter og økonomiske interesser, fordi vi varetager et hverv, hvor man kan påvirke disse interesser. De 48, som ikke har angivet, er et udtryk for en manglende og beklagelig åbenhed. Jo, du kan godt spørge til, om jeg med mine rejser er for tæt på brancheforeningen. Men for mig afhænger det af det faglige program, og jeg kan godt se om af programmet, om vi får belyst tingene på turen på en varieret og bred måde.«

De er ikke med i register

48 medlemmer af Folketinget har ikke ønsket at oplyse deres økonomiske interesser og hverv til Folketingets hvervsregister.

Liberal Alliance (7):

Simon Emil Ammitzbøll, Thyra Frank, Leif Mikkelsen, Ole Birk Olesen, Joachim B. Olsen, Merete Riisager og Anders Samuelsen.

Konservative (2):

Benedikte Kiær og Brian Mikkelsen

Danske Folkeparti (2):

Jørn Dohrmann og Marie Krarup.

Socialistisk Folkeparti (3):

Ida Damborg, Karina Lorentzen Dehnhardt, Lisbeth Bech Poulsen.

De Radikale (2):

Liv Holm Andersen og Nadeem Farooq.

Venstre (32):

Hans Andersen, Kim Andersen, Peter Christensen, Anne-Mette Winther Christensen, Thomas Danielsen, Karen Ellemann, Jakob Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Lykke Friis, Martin Geertsen, Eva Kjer Hansen, Jane Heitmann, Preben Bang Henriksen, Birthe Rønn Hornbech, Jacob Jensen, Michael Aastrup Jensen, Peter Juel Jensen, Birgitte Josefsen, Jan E. Jørgensen, Esben Lunde Larsen, Flemming Damgaard Larsen, Karsten Lauritzen, Lars Chr. Lilleholt, Karsten Nonbo, Søren Pind, Lars Løkke Rasmussen, Mads Rørvig, Hans Christian Schmidt, Inger Støjberg, Hans Christian Thoning, Ulla Tørnæs og Fatma Øktem.

Tre af de fire nordatlantiske mandater er ikke tilmeldt hvervsregisteret.

Optællingen blev foretaget i weekenden 19.-20. november 2011.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.