Minister vil ikke forbyde salafister

Justitsministeriet har besluttet, at det ikke vil forsøge at få omstridt salafistgruppe forbudt.

Artiklens øverste billede
Adnan Avdic (i hvidt) er en del af salafistgruppen Ahlu Sunah Wa Jammah. Arkivfoto: Jens Dresling

Selvom medlemmer af den omtalte salafistgruppe Ahlu Sunnah Wa Jammah tidligere på efteråret i Morgenavisen Jyllands-Posten har udtalt, at de håber, at danske soldater kommer hjem i kister fra Afghanistan, og at de vil indføre såkaldte shariazoner i Danmark, kan gruppen ikke forbydes.

Det er Justitsministeriets konklusion efter at have overvejet sagen på baggrund af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, som den 17. oktober blev stillet efter ønske fra Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

"De anførte udtalelser, der refereres i artiklerne, giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til at overveje, om det bør undersøges, om der er grundlag for at søge den omtalte gruppe opløst ved dom efter grundlovens § 78, stk. 2," udtaler justitsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse fredag.

Afskyvækkende

Med andre ord kan gruppen ikke forbydes, da de personer, der udtaler sig i artiklerne, samtidig siger, at de ikke selv er klar til at bruge vold for at opnå deres mål.

"Om salafisternes virksomhed i Danmark oplyser den ene af de interviewede personer bl.a., at indtil muslimerne får befolkningsflertal i Danmark, forsøger salafisterne i det civile liv at efterleve sharia. Udover at missionere på gaden, rykker de ud, når der er problemer i f.eks. Tingbjerg og forsøger at dæmpe gemytterne," udtaler justitsministeren, som dog også kalder salafisternes udtalelser for "afskyvækkende" og "anti-demokratiske."

Men så længe udtalelserne altså forbliver udtalelser og ikke opfordrer til vold eller anden kriminalitet, vil Justitsministeriet ikke forsøge at få salafistgruppen forbudt ved lov.

Ærgerligt

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ærgrer sig dog over, at Justitsministeriet ikke vil gå videre med sagen og prøve at få salafistgruppen forbudt ved en domstol.

"Argumentationen er den samme som med Hizb-ut Tahrir, og det tyder på, at de har fået flere tilhængere og er blevet mere effektive i deres retorik. Det, at man ikke har forbudt dem, har givet dem frit spil, og det er netop nu, at man skal forhindre, at en lille gruppe som salafisterne får for meget magt," siger Martin Henriksen til jp.dk.

Salafistgruppen er kommet med antidemokratiske udtalelser, men ville det ikke være antidemokratisk i sig selv at forbyde en gruppe, der ikke opfordrer til vold?

"Det er en juridisk vurdering, om de opfordrer til vold. De taler om drab på danske soldater og Kurt Westergaard. Jeg så gerne, at man prøvede at gå videre og prøve det ved en domstol, for det har man reelt ikke gjort endnu. Så længe det sker med udgangspunkt i Grundloven, er det ikke antidemokratisk," siger Martin Henriksen.

Forbyd parallelle retssystemer

Martin Henriksen så også gerne, at man forbød den form for indsats, som salafistgruppen gør i f.eks. Tingbjerg, hvor den angiveligt mægler i nogle typer kriminalitetssager.

"Man bør simpelthen kriminalisere, at der laves parallelle retssystemer i Danmark. Så er der grupper, der vil patruljere forskellige steder eller ikke vil have folk til at stemme, og det er lag på lag, og det kan føre mere med sig," siger Martin Henriksen.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.