Højskoler og friskoler er skuffede
Regeringen har alligevel ikke rullet VK-regeringens besparelser tilbage.
Da VK-regeringen med genopretningspakken i 2010 beskar støtten til fri-, efter- og højskolerne med over 600 millioner kroner over fire år, lovede de daværende oppositionspartier at rulle besparelserne tilbage, når de kom i regering.
Men i S-R-SF-regeringens finanslovsudspil for 2012 er det kun 141 millioner kroner til efterskoler, der betales tilbage, skriver Kristeligt Dagblad.
Derfor føler højskolerne sig nu snydt for 55 millioner kroner og friskolerne for cirka 60 millioner kroner på næste års budget.
Frygteligt skuffede
"Vi er frygtelig skuffede over, at de højskoler, som sidste år blev hårdt ramt, ikke får hjælp i 2012. Vi mener, at regeringspartierne løber fra det løfte, de har afgivet," siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
Han peger på, at især seniorhøjskoler og andre højskoler, der lever af at tilbyde korte kurser, har mærket besparelserne i form af faldende elevtal på grund af dyrere kurser. Besparelserne er nemlig taget fra støtten til korte kurser på en eller to uger.
Generalsekretæren henviser til, at daværende uddannelsesordfører - og nuværende børne- og undervisningsminister - Christine Antorini (S) den 15. juni 2010 udtalte til Kristeligt Dagblad:
"Vi kan love, at de 55 millioner kroner pr. år kommer tilbage til højskolerne".
Skarp prioritering
I dag siger Christine Antorini, at efterskolerne får penge, fordi de tre regeringspartier har forhandlet sig frem til, at indsatsen over for efterskolerne skal prioriteres. Derfor blev efterskolerne også skrevet ind i regeringsgrundlaget - i modsætning til fri- og højskoler.
"Vi står med en finanslov med et underskud på 96 milliarder kroner. Derfor har vi måttet prioritere skarpt. Der har ikke været mange penge at rutte med, og derfor er der ikke blevet noget til friskoler eller højskoler i 2012," siger Christine Antorini, som hverken vil love eller afvise, at de to skoleformer kan få rullet besparelserne tilbage på de kommende års finanslove.
Vi er tre partier
Hun er dog uenig i dermed at have brudt sit løfte fra sidste år.
"Vi var to partier, S og SF, som lagde en fælles plan frem op til folketingsvalget, men efterfølgende var vi tre partier, som skulle finde sammen om at danne regering. Derfor kunne vi ikke regne med at få alle vores ting igennem," siger børne- og undervisningsministeren, som i parentes bemærket netop har måttet overdrage højskolerne til den radikale kulturminister Uffe Elbæk.
Siger du dermed, at det er De Radikale, som ellers er kendt for at have et stærkt højskolebagland, der har forhindret, at pengene kunne blive betalt tilbage?
"Nej, jeg siger bare, at vi ikke har kunnet finde penge til det denne gang. Men der kan ske så mange ting undervejs, så det kan være, det kan lade sig gøre, når vi har mere luft i økonomien."
Kun 73 pct. til friskoleelever
På friskoleområdet er besparelserne gennemført i form af en regulering af den såkaldte koblingsprocent. Det vil sige den procent af den gennemsnitlige udgift til en folkeskoleelev, som udbetales i statsstøtte til en efterskoleelev.
I 2010 var procenten 75, men VK-regeringen lagde op til at sænke den med et procentpoint om året,så den i 2014 vil være nede på 71. I 2012 lægger S-R-SF-regeringen op til en koblingsprocent på 73, hvilket altså er en videreførelse af VK-regeringens besparelser.
Ifølge formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen, svarer et procentpoint til 60 millioner kroner.
"Det var blevet tydeligt markeret fra De Radikale og SF, at besparelserne ville blive rullet tilbage, mens Socialdemokraterne har talt om i stedet at indføre nogle såkaldte sociale taxametre. Nu ser det ud til, at besparelserne bare fortsætter," siger han.
Tilfredse efterskoler
Til gengæld er der stor tilfredshed hos Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, eftersom S-R-SF-regeringen annullerer besparelserne på elevstøtten til efterskoler.
Samtidig bevares et netop indført princip om, at støtten gøres afhængig af husstandsindkomsten i elevens hjem frem for den indkomst, elevens forældre har. Denne omlægning sparer staten for cirka 51 millioner kroner, som føres tilbage til efterskolerne i form af en pulje til elever med særlige behov.
"Vi synes, ændringen er et fint princip, som matcher de moderne familiemønstre bedre end det hidtidige. Og tilbagebetalingen betyder, at en række helt almindelige familier alligevel ikke skal betale 15.000 kroner mere for et år på efterskole," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad