• Opdateret 02/11/2011 kl. 11:37

Grønland får smal CIA-undersøgelse

Udenrigsministeren vil ikke love adgang til alle dokumenter om hemmelige overflyvninger.

Artiklens øverste billede

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s hemmelige overflyvninger af Grønland bliver nu undersøgt.

Men det bliver langt fra en kommissionsundersøgelse, der skal efterforske overflyvningerne.

I stedet skal Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) på vegne af Grønland og Danmark lave en såkaldt ”undersøgelse” af overflyvningerne. Der bliver ikke mulighed for at indkalde vidner - og undersøgelsen skal heller ikke drage nogen til ansvar for overflyvningerne.

»Vi har ikke kunne få alt, vi drømte om, og så må man elske den, man får,« siger den grønlandske landstyreformand Kupik Kleist.

Ikke flertal i regeringen

Da nuværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) var i oppositionen ønskede han en fuld kommissionsundersøgelse af hele forløbet.

Men på et kort pressemøde uden for Udenrigsministeriet onsdag morgen gjorde han det klart, at det var der ikke opbakning til i regeringen.

»Vi laver ikke en kommissionsundersøgelse, for det er ikke det, vi har skrevet i regeringsgrundlaget,« sagde Søvndal, der også i pressemeddelelsen skriver, at kommissionen ikke kommer, fordi den danske regering ikke finder behov for det.

»Det følger af det danske regeringsgrundlag,« står der i pressemeddelelsen.

Ikke alt på plads

DIIS skal undersøge overflyvningerne på grundlag af »samtlige relevante akter hos alle relevante myndigheder i Danmark og Grønland,« hedder det i aftalen, men »adgangen til klassificerede akter sker på grundlag af myndighedernes samtykke og vilkår«.

Villy Søvndal vil da heller ikke give fuldstændige garantier for, at undersøgelsen vil få adgang til alle papirer.

»Det, vi åbner for, det er adgang til tilgængeligt materiale. Og hvor grænsen går der, det er ikke afgjort endnu,« siger Villy Søvndal til jp.dk.

USA ikke orienteret

Så der kan sagtens opstå en situation, hvor DIIS siger, at de gerne vil se et dokument, og den danske regering så siger nej, det går ikke, beklager?

»Det vil jeg ikke konkludere. Hverken afvisende eller positivt. Det må vi se på«.

Men det er en mulighed?

»Det må selve undersøgelsen vise,« siger Villy Søvndal.

Det oplyses også i aftale-papiret, at "gennemgangen" skal udarbejdes således, at "offentliggørelse af oplysninger ikke skader forholdet til andre lande, hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til tredjemand".

USA er ikke blevet orienteret om CIA-undersøgelsen forud for pressemødet.

Enhedslisten: CIA med i kommission

Enhedslisten vil under de kommende ugers finanslovsforhandlinger presse regeringen til at tage CIA-overflyvningerne med i den store kommissionsundersøgelse om Irak og Afghanistan.

»Det er jo vigtigt at vide om, Danmark har været medvirkende til, at fanger er blevet fløjet til hemmelige destinationer, hvor de er blevet mishandlet, tortureret og måske forsvundet,« siger Frank Aaen, udenrigsordfører for Enhedslisten, til jp.dk.

Han gør det klart, at kommissionsundersøgelsen og bevillingen til undersøgelsen kun kan godkendes med Enhedslisten stemmer.

»Det er klart, at når vi bliver indkaldt til forhandlinger med udenrigsministeren, så vil vi tale om det her«.

Vil I stille som krav, at CIA-overflyvningerne skal være med?

»Det er det budskab, vi kommer med,« siger Frank Aaen.

Undersøgelsen skal være færdig 1. maj næste år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.