Annonce
Politik

Danskere kan stemme elektronisk

Et forsøg skal undersøge, hvordan danskerne har det med at stemme via en computer.

Et forsøg under dette folketingsvalg, skal være med til at undersøge om danskerne i fremtiden skal stemme digitalt. Arkivfoto: Colourbox

Hvis du skal brevstemme ved dette efterårs folketingsvalg, og bor i København, Frederiksberg eller Aarhus kommune, så har du måske mulighed for også at stemme via en elektronisk stemmemaskine.

For at opnå større erfaring med elektroniske valg vil det nemlig blive muligt for en større andel af borgerne i de tre kommuner at afgive en stemme elektronisk.

Kun et prøvevalg

Stemmen vil dog ikke tælle med i det rigtige valg, da der er tale om et forsøg i et stort forskningsprojekt ved IT-Universitetet i København, som undersøger muligheden for at at udvikle en brugbar e-valgsløsning.

“Det er vigtigt at få indsamlet viden om borgernes oplevelser i forbindelse med elektronisk stemmeafgivelse. I Danmark halter vores viden bagefter på dette område. Og viden er en forudsætning for i fremtiden at kunne gøre dele af valghandlingen elektronisk. Den viden vil vi i Aarhus være med til sikre,” siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

E-valg kan spare ressourcer

Ifølge rådmand for kultur- og borgerservice i Aarhus kommune, Marc Perera Christensen, er der god grund til at skifte til elektronisk stemmeafgivelse, hvis sikkerheden er i orden.

“Vi bruger mange ressourcer på valghandlingen og på at få talt og kontrolleret stemmerne, så kan der findes en sikker elektronisk løsning, så vil der være mange penge at spare. Men vi vil ikke tage nogen chancer med sikkerheden, for vi skal være sikre på, at demokratiet er i trygge hænder,” siger han til jp.dk.

Langt ude i fremtiden

Spørger man it-sikkerhedsekspert og forsker i projektet, Joseph Kiniry, er der dog lange udsigter til et elektronisk folketingsvalg.

“Baseret på min viden om elektroniske valg fra USA, Holland og Irland, vil jeg ikke anbefale at indføre lignende systemer i Danmark på nuværende tidspunkt. Der er simpelthen ikke stort nok forskningsmæssigt grundlag for det. Hvis du spørger mig om 10 år, vil jeg måske have ændret mening, men det kræver 10 års forskning,” forklarer han til jp.dk.

Det er muligt at afgive en stemme elektronisk i forbindelse med brevstemning på Aarhus Rådhus den 9. og 10. september og på Københavns Hovedbanegård den 7. og 8. september. På rådhuset i Frederiksberg vil hver fjerde borger blive spurgt, om de vil prøve at stemme elektronisk, efter at de har afgivet deres “rigtige” stemme på papir på selve valgdagen den 15. september.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her