Hvordan vil indvandrere påvirke Danmark?

Søren Pind skal undersøge, hvilke indvandrere der er i Danmark om 40 år, og hvordan de kulturelt passer ind.

Artiklens øverste billede

Dansk Folkeparti har tidligere fået regeringen med på at undersøge, hvad indvandringen koster Danmark i kroner og øre.

Og nu skal integrationsminister Søren Pind (V) og hans embedsmænd i gang med at undersøge, hvad indvandringen kulturelt vil betyde for Danmark om 40 år.

Det er et ønske, som Dansk Folkeparti har fået med i den aftale om lettere adgang til at udvise kriminelle udlændinge, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev enige om torsdag.

Gruppen vil vokse

Kravet fra Dansk Folkeparti kommer, fordi befolkningsfremskrivninger viser, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere vil vokse frem mod 2050.

- Vi mangler en diskussion af, hvad det vil betyde for sammenhængskraften og for integrationen, siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der er medlem af integrationsudvalget.

Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, som viser, at personer med ikke-vestlig baggrund i 2009 udgjorde 6,6 procent af befolkningen, hvilket svarer til 361.000 personer.

16,6 procent i 2050

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil den gruppe næsten blive fordoblet til 12,1 procent af befolkningen i 2050. Det svarer til 728.000 personer.

I alt vil 16,6 procent af befolkningen have indvandrerbaggrund i 2050 mod 9,7 procent i 2009.

- De tal gør os bekymrede for, at vi får et meget opdelt og multikulturelt samfund. Vi har allerede parallelsamfund i dag, men vi skal værne om det kulturelle fællesskab i fremtiden. Det er forudsætningen for velfærdssamfundet, siger Martin Henriksen.

Hvordan integreres de?

Undersøgelsen skal både se på hvilke indvandrere, der vil komme til Danmark, og komme med bud på, hvordan de kan blive en social og kulturel del af Danmark.

Samtidig skal Integrationsministeriet undersøge, hvilken betydning indvandringen vil få for større og mellemstore danske byer.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår undersøgelsen skal være færdig.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.