Efterlønsforslag straffer opsparing
Folk stopper med at spare op til efterløn for at holde sig under "loftet", vurderer vicedirektør hos Forsikring & Pension.
Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformuen.
Det kan gå ud over lysten til at spare op til pensionen, fordi det straffer de efterlønsberettigede, der sparer op, og som kommer over loftet.
Det mener vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring & Pension.
Fra fem til tre år
Fredag indgik regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti en tilbagetrækningsaftale, der beskærer efterlønnen fra fem til tre år.
- Det er vigtigt, at det kan betale sig at spare op til pension, også for de mennesker, der har lave indkomster, siger Carsten Andersen.
Forsikring & Pensions beregninger viser, at næsten hver tredje efterlønsberettigede på 59 år i dag har en opsparing på under en halv million kroner.
- Det er sympatisk, at man laver en social profil omkring efterlønnen, men man skal også tage hensyn til, hvilken adfærdspåvirkning, det giver, siger han.
"Problem kan blive værre"
Ifølge Carsten Andersen har mange danskere med små indkomster i forvejen for lille tilskyndelse til at spare op.
- Det problem kan blive værre med dette forslag. For hvis man sparer så meget op, at man sprænger det nye "efterlønsloft", taber man reelt penge. For så mister man de nye fordele, som foreslås indført, siger han.
Aftalen indbærer, at personer med pensionsformuer under cirka en million kroner opnår en højere årlig efterlønsydelse. Omvendt vil personer med en pensionsformue over cirka en million kroner få en lavere årlig efterlønsydelse.