Hvem er Redox?

Redox tilhører en del af en informationskrig mellem venstre og højrefløjen, siger ekspert.

Artiklens øverste billede
Både højre og venstrefløjen er engageret i forskellige former for aktioner mod hinanden som fx demonstrationer. Men de er også involveret i en informationskrig, hvor Redox repræsenterer venstrefløjen, siger ekspert. Arkivfoto: Nikolaj Svennevig

De kalder sig Researchkollektivet Redox og står bag den lange rapport om den nyligt afslørede højreorientede organisation, ORG.

Men hvor de meget gerne afslører andre, så er de mere sparsomme med oplysninger om dem selv.

Gruppen kan kun kontaktes pr. mail, og der får man et autosvar, når man henvender sig.

Her skriver gruppen, at de er gået på ferie efter den store medieomtale, og at rapporten om ORG bliver det sidste fra gruppen denne sommer.

På Redox' hjemmeside beskriver de sig selv som en journalistisk researchgruppe, hvis arbejdsområde er den ekstreme højrefløj. De skriver, at deres produkt derfor er nyheder, analyser, fakta og baggrundsviden om den ekstreme højrefløj.

Målet er, at "opkvalificere debatten om racisme og nazisme," og gruppen består af "en række frivillige," der er "uafhængige af partier og andre politiske organisationer."

Informationskrig mellem højre og venstre

Men gruppen er måske ikke selv så neutral, som den ellers gerne vil fremstå som.

Ifølge Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme ved RUC, så er de en del af en informationskrig, der foregår mellem den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj.

”Redox selv siger, at de ikke er specielt politiske og ikke er specielt venstreorienterede, men det er nok svært at komme udenom, at de er en venstreorienteret gruppering," fortæller Chris Holmsted Larsen til jp.dk.

”Grundlæggende så mener de, at den yderste højrefløj udgør en trussel mod venstreorienterede, mod etniske medborgere og anderledes tænkende i det hele taget, og det er nok hovedmotivet bag det, de laver."

Selvom han forsker i politisk ekstremisme, så har han ikke et indgående kendskab til gruppen.

”Der er ikke så mange, der ved så meget om Redox udover dem selv, og de har også en interesse i at fremstå så objektive som muligt og så upolitisk som muligt, for det giver jo deres rapporter validitet," siger Chris Holmsted Larsen.

"Man kan sige, at på mange måder, der er de et spejlbillede af professionelle efterretningstjenester, der gerne vil holde så meget hemmeligt som muligt".

I forbindelse med en tidligere hacking-sag var der bl.a. et par medlemmer af Redox, der blev anholdt. Noget der tyder på, at de anvendte research-metoder ikke altid overholder loven.

"Det er jo en form for informationskrig, der kører, og det er jo ikke altid lige fine metoder, der bliver taget i brug,” siger Chris Holmsted Larsen.

En intellektuel elite, der går over grænser

En af de grupper som Redox bl.a. holder øje med er den højreorienterede gruppe Vederfølner. Og her mener man, at gruppen er ekstremt venstreorienteret, men at der samtidig er tale om en intellektuel elite.

”Jeg tror ikke, at det er de samme, der rendte og kastede sten, da Ungdomshuset (På Nørrebro i København, red.) blev ryddet og lignet. Det er en form for intellektuel elite, journalister, fotografer og lignende som Redox består af,” siger formand for Vederfølner, Lars Larsen, til jp.dk.

Ifølge Lars Larsen skulle Redox have et register på 3000 mennesker på den politiske højrefløj som de overvåger. Heriblandt er medlemmerne af Vedfølner.

”De forfølger os alle steder og tage billeder af os, når vi for eksempel sejler i kano, og hver gang vi går ud for vores egen dør, så ligger de der,” siger Lars Larsen.

Han fortæller, at Verdfølner føler sig krænket af Redox.

”Hvad de ønsker at opnå, det tør jeg næsten ikke at tænke på, men når man vælger på den her måde at registrere folk, deres familier og deres livshistorie i det hele taget, så går det jo ud over nogle almindelige grænser,” fortæller Lars Larsen.

Politiken kender ikke noget særligt til Redox

Det var Dagbladet Politiken, der samarbejdede med Redox i forbindelse med offentliggørelsen af det højreorienterede netværk, ORG. Men på trods af samarbejdet har man ikke et indgående kendskab til Redox.

”Jeg opfatter Researchkollektivet Redox som hørende til på venstrefløjen, fordi jeg kan se hvad de er imod. De er imod den yderste højrefløj, og derfor tænker jeg, at de nok befinder sig på den modsatte fløj. Men det er egentlig ikke, fordi jeg kender særlig meget til, hvad de står for,” siger John Hansen til jp.dk.

Han mener, at grunden til, at de ikke ønsker at stå frem er af sikkerhedsmæssige årsager.

”De forsøger at holde sige lidt under radaren, og det, tror jeg, er fordi, at de to yderfløje er lidt bange for hinanden. Og det er der jo også nogle eksempler på, at der er grund til,” siger John Hansen.

Redox har tidligere været sigtet for kriminelle forhold, men alene af den grund mener John Hansen ikke, at det er problematisk, at Politiken samarbejder med gruppen.

”Vi kan godt bruge materiale fra Redox, selv om de i anden sammenhæng er sigtet for kriminalitet, når blot vi er sikre på, at vores materiale ikke har noget med de kriminelle forhold at gøre. Og vi har Redox's forsikring om, at det materiale, som Politiken har benyttet til ORG-afdækningen, er fremskaffet med lovlige metoder,” fortæller John Hansen.

Søsterorganisationer

Ifølge Chris Holmsted Larsen så findes der en række søster-organisationer til Redox i en gruppe europæiske lande.

Blandt andet en gruppe i Sverige, der hedder Expo, hvor Stieg Larsson skulle være en af stifterne. Også en gruppe i England skulle ligne Redox, og denne kalder sig 'Search-Light'.

Ifølge Chris Holmsted Larsen så skulle disse grupper samarbejde på tværs af grænserne.

Hos Politiets efterretningstjeneste vil man ikke komme med deres vurdering af, hvem Redox er, og hvilke mennesker, der står bag gruppen.

“Vi kommenterer ikke grupperinger og lignende,” fortæller de.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.