Børn med sukkersyge får gratis insulinpumper

De flere end 200 børn, der i dag står på venteliste til at få en insulinpumpe, kan glæde sig over, at ventetiden snart er slut.

Den sundhedsaftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller vedtog i aftes, rummer en ventetidsgaranti til børn, der skal have insulinpumpe.

Garantien sikrer, at børn under seks år tilbydes insulinpumpe fra det øjeblik, de får konstateret type 1-diabetes.

Børn over seks år skal have tilbudt en insulinpumpe inden for tre måneder. Men kravet er, at den behandlende diabeteslæge har visiteret barnet til en pumpe.

Diabetesforeningen har i flere år påpeget det urimelige i, at børn med diabetes overhovedet skal stå på venteliste for at opnå den bedst mulige behandling.

- Det her en stor sejr for diabetessagen og ikke mindst for de børn og deres familier, som helt urimeligt har stået i kø for at få adgang til den behandling, som lægen har vurderet er helt nødvendig, siger administrerende direktør Henrik Nedergaard i en pressemeddelelse.

Børn med en insulinpumpe har generelt bedre styr på deres blodsukker end børn uden pumpe.

Det er vigtigt på langt sigt, fordi et velreguleret blodsukker allerede i barndommen kan nedsætte risikoen for alvorlige senfølger som blindhed, nyresvigt og amputationer senere i livet.

Det var Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der fremsatte forslaget om garanti for insulinpumper til børn, og forslaget blev drøftet i sundhedsudvalget i sidste uge.

- Men der var kun klar opbakning til forslaget fra Enhedslisten, så jeg er rigtig, rigtig glad for, at garantien nu bliver en realitet gennem sundhedsaftalen, siger hun.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.