Se hele tryghedsaftalen her

"Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv.

Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Der skal slås hårdt ned på kriminalitet.

Det er uacceptabelt, hvis kriminelle bander og rockere skaber utryghed. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil derfor yderligere intensivere indsatsen mod bande- og rockermiljøet.

Man skal kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil derfor iværksætte en række initiativer, der skal styrke den nuværende skarpe indsats mod organiseret indbrudskriminalitet og tyvebander.

Der skal således sendes en tydelig advarsel til alle, der er involveret i bande- og indbrudskriminalitet, om, at deres handlinger vil blive mødt med fasthed og konsekvens.

Det kan heller ikke accepteres, at udenlandske kriminelle kommer til Danmark og ernærer sig ved lomme- og tricktyveri og anden kriminalitet og derved skaber utryghed blandt borgerne i hverdagen. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil derfor sikre en styrket politiindsats over for omrejsende kriminelle udlændinge.

Intensiv indsats mod bande- og rockermiljøet

Den markant styrkede indsats mod kriminelle bande- og rockergrupper de seneste år har givet resultater. Politiet har lagt et massivt pres på bande- og rockermiljøet og har haft stor succes med at få et meget stort antal bande- og rockermedlemmer bag tremmer. Lige nu huser landets fængsler og arresthuse over 300 bande- og rockermedlemmer – det vil sige, at næsten en femtedel af samtlige registrerede bande- og rockermedlemmer sidder i fængsel.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at fastholde og intensivere den massive indsats mod kriminelle bander og rockere.

Bande task forcen i Karlslunde

Bande task forcen blev etableret i 2009 med henblik på at intensivere den fremadrettede efterforskning mod bande- og rockermiljøet og for at styrke koordinationen mellem politikredsenes indsatser. Task forcen er sammensat af ca. 80 medarbejdere fra politiet og anklagemyndigheden, der understøttes af medarbejdere fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) og SKAT.

Task forcens efterforskninger og operative indsatser har resulteret i beslaglæggelse af et stort antal våben og store mængder narkotika i bande- og rockermiljøet og ført til adskillige anholdelser, varetægtsfængslinger og fængselsstraffe.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at videreføre bande task forcen i Karlslunde efter 2011. De 80 mio. kr. til fastholdelse af politiets nuværende bandeindsats, der blev afsat i forbindelse med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2011, videreføres derfor fra 2012 og frem.

For yderligere at intensivere det massive pres på bande- og rockermiljøet og understøtte den indsats, der er etableret gennem et tæt samarbejde mellem de berørte politikredse og i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) for at bekæmpe bande- og rockerkriminaliteten i Vestdanmark, tilføres politiet yderligere 10 mio. kr. årligt til en styrket indsats mod bande- og rockermiljøet.

Arrestafdeling i Vestdanmark til negativt stærke indsatte

Indsatsen mod bande- og rockermiljøet er en succes. Et meget stort antal bande- og rockermedlemmer sidder lige nu bag tremmer. Sikkerheden på de almindelige afdelinger i fængslerne udfordres af de indsatte med bande- og rockerrelationer. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at det skal sikres, at disse negativt stærke indsatte ikke kan dominere fængslerne.

Arrestafdelingen ved Politigårdens Fængsel i København har et særligt regime og en højere personalebemanding. Erfaringerne fra Politigårdens Fængsel viser, at arrestafdelingen har en stor præventiv effekt og skaber tryghed for personalet. Efter samme model som Politigårdens Fængsel etableres derfor en særlig restriktiv arrestafdeling i Vestdanmark til negativt stærke indsatte. Afdelingen skal huse indsatte, der på grund af deres truende eller voldelige adfærd for en periode ikke kan være i et almindeligt fængsel eller arresthus. Der afsættes 12 mio. kr. til bygningsmæssige ændringer og 5,3 mio. kr. årligt til merudgifter til personale.

National plan for politiindsats i ghettoer

Som led i regeringens ghettostrategi fra oktober 2010 har Rigspolitiet iværksat en stærk og synlig politiindsats overalt i landet i områder, hvor kriminaliteten er høj, og hvor der er særligt behov for en fast, målrettet og konsekvent reaktion over for unge uromagere.

Politiet er hver dag til stede i ghettoerne med den nødvendige patruljering og en aktiv og mobil lokal- og nærpolitiindsats – klar til at sætte målrettet og konsekvent ind over for unge uromagere.

Politiindsatsen omfatter mål om et øget antal sigtelser for overtrædelser af straffeloven begået i ghettoerne. Rigspolitiet følger indsatsen og varetager den overordnede koordinering af den samlede indsats, herunder målstyring af politikredsenes indsats.

Øget fokus på straf for medvirken

Det er vigtigt, at enhver, som har medvirket til en forbrydelse, bliver straffet. Straffeloven indeholder allerede meget vide medvirkensregler. Det kan imidlertid være meget stødende for retsfølelsen, hvis kriminelle, som i forening begår en forbrydelse, slipper for straf, fordi de dækker over hinanden. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne ønsker at sikre, at der gøres alt for at modvirke, at kriminelle på den måde slipper for straf. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har derfor aftalt, at justitsministeren nu anmoder Rigsadvokaten om at gennemgå de senere års erfaringer på området og i den forbindelse vurdere, om der er behov for ny lovgivning eller andre tiltag. Rigsadvokatens redegørelse skal foreligge om et år.

Når Rigsadvokatens vurdering foreligger, vil regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne drøfte den med henblik på eventuelt at gennemføre ændringer i lovgivningen mv.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har samtidig aftalt, at justitsministeren anmoder Rigsadvokaten om at sørge for, at der ikke mindst i sager om bande- og rockerkriminalitet, som ofte kan involvere et større antal personer, bliver yderligere styrket fokus på at sikre, at alle involverede, som har medvirket ved en forbrydelse, bliver straffet – uanset deres præcise rolle i sagen.

Øget fokus på udvisning

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er med aftale af 19. maj 2011 om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering bl.a. enige om, at der som et led i den massive indsats mod banderelateret kriminalitet fremover ved udvisning ved dom skal lægges særlig vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er begået som led i organiseret kriminalitet.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har samtidig med tilfredshed noteret sig, at Rigsadvokaten vil sikre, at anklagemyndigheden er fuldt ud opmærksom på at nedlægge påstand om udvisning på grund af banderelateret kriminalitet, når betingelserne herfor er opfyldt. Udlændinge, der står til udvisning, skal kun have mulighed for at blive her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed kræver det.

Hjemsendelse til afsoning

Kriminelle udlændinge skal ikke fylde op i danske fængsler og ligge det danske samfund til last. De skal hurtigst muligt overføres til afsoning i deres hjemlande. Hvor det ikke er muligt, skal udvisningsdømte udlændinge sendes ud af landet så hurtigt som muligt, efter de har afsonet deres straf.

Danmark har gennemført de lovændringer, som er nødvendige for at opfylde nye EU-regler om, at EU-lande som udgangspunkt er forpligtede til at overtage afsoningen af egne statsborgere eller personer bosiddende i det pågældende land. Danmark vil være klar til at gøre brug af de nye regler, når de er gennemført i alle medlemsstater (senest 5. december 2011).

Styrket indsats mod indbrudskriminalitet og tyvebander

Indbrud er både et alvorligt samfundsproblem og en voldsom krænkelse af ofrenes integritet og tryghed. Der ses eksempler på organiseret indbrudskriminalitet, hvor udenlandske tyvebander rejser til Danmark, hvor de målrettet og systematisk stjæler betydelige værdier ved en stribe indbrud, inden de forlader landet igen. Der kan også være tale om grupper, som på professionaliseret vis f.eks. stjæler designermøbler fra private hjem eller gennemfører rambuktyverier.

Skærpet straf for organiseret indbrudskriminalitet

Der er for nylig gennemført en skærpelse af straffen for bl.a. hæleri af mere professionel karakter med henblik på at styrke indsatsen over for bagmændene til organiseret kriminalitet.

Der skal fortsat slås hårdt ned på dette område. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil derfor skærpe straffen for organiseret indbrudskriminalitet med 1/3. Strafskærpelsen vil øge behovet for fængselskapacitet med op til 50 pladser. Udgifterne hertil skønnes isoleret set at udgøre årlige driftsudgifter på op til 35 mio. kr. og anlægsudgifter på op til 100 mio. kr. Etablering af nye pladser vil skulle ske under hensyntagen til, hvornår effekten af strafskærpelserne indtræder og til det samlede kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på det givne tidspunkt.

Tværgående indbrudsenhed

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at den fremadrettede efterforskning af organiserede tyvebander, hælernetværk og hjemmerøvere skal intensiveres yderligere. Der nedsættes en tværgående indbrudsenhed, som skal sikre en analysebaseret proaktiv efterforskning på tværs af politikredsenes grænser. Efterforskningen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og ved øget brug af udenlandske forbindelsesofficerer. Indbrudsenheden skal bl.a. sikre, at eksempelvis DNA-spor indsamles og analyseres med henblik på at afdække en eventuel sammenhæng mellem hjemmerøveri rundt omkring i landet.

Samtidig styrkes politiets kontrolindsats i forhold til omrejsende udlændinge med henblik på at identificere mulige berigelseskriminelle. Der skal foretages yderligere kontroller på de steder og ved de rejseruter, der erfaringsmæssigt anvendes af udenlandske kriminelle, som begår kriminalitet i Danmark, bl.a. ved rastepladser, kendte opholdssteder for udenlandske kriminelle, i grænsenære områder og i øvrigt på steder, hvor politiet – herunder indbrudsenheden – har afdækket, at den relevante personkreds opholder sig.

Der afsættes årligt 30 mio. kr. til bl.a. merarbejde og samarbejde med udenlandske politimyndigheder og 20 mio. kr. til investering i bl.a. køretøjer, observations- og sporingsudstyr og mobilt overvågningsudstyr.

Skærpet straf for hjemmerøveri

Der er de seneste år set flere eksempler på grove røverier, hvor gerningsmanden trænger ind i private hjem, mens beboerne er hjemme. Det er fundamentalt, at man kan føle sig tryg i sit eget hjem. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil derfor fordoble straffen for hjemmerøverier, så straffen som udgangspunkt vil være 5 år. Strafskærpelsen vil øge behovet for fængselskapacitet med op til 150 pladser. Udgifterne hertil skønnes isoleret set at udgøre årlige driftsudgifter på op til 105 mio. kr. og anlægsudgifter på op til 300 mio. kr. Etablering af nye pladser vil skulle ske under hensyntagen til, hvornår effekten af strafskærpelserne indtræder og til det samlede kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på det givne tidspunkt.

Hårdere straffe for indsmugling af khat

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har med tilfredshed noteret sig, at Rigsadvokaten nu vil sørge for, at der i de mere alvorlige sager om indsmugling mv. af khat bliver nedlagt påstand om straf efter de ”hårde” narkobestemmelser i straffeloven – som også omfatter f.eks. mere grove hashsager – så der kan idømmes længere straffe i disse sager. Udlændinge, som idømmes ubetinget frihedsstraf, kan udvises.

Styrket indsats over for omrejsende kriminelle udlændinge

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne ser med bekymring på udviklingen i de seneste år, hvor udenlandske kriminelle kommer til Danmark og ernærer sig ved bl.a. lomme- og tricktyveri på jernbanestationer og indkøbsstrøg mv. og derved skaber utryghed blandt borgerne i hverdagen. Der er også set eksempler på, at kriminelle udlændinge har taget ulovligt ophold i kolonihavehuse, lagerbygninger mv. eller har ”slået lejr” i offentlige parker, så borgerne ikke længere kan nyde de fælles rekreative områder.

I forlængelse af de fire Højesteretskendelser af 31. marts 2011 om mulighederne for frihedsberøvelse i sager om af- og udvisning af EU-borgere, der har begået mindre kriminalitet, er Integrationsministeriet sammen med de øvrige berørte myndigheder – Justitsministeriet, Udlændingeservice og Rigspolitiet – i færd med at analysere, hvordan sådanne sager skal håndteres fremover, således at disse uønskede personers ophold og kriminalitet i Danmark begrænses mest muligt.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at politiet samtidig styrker indsatsen over for omrejsende kriminelle udlændinge bl.a. ved at være synligt og målrettet tilstede i de berørte områder, så de pågældende udlændinge stresses og ikke har ro til at forberede og gennemføre deres kriminelle aktiviteter.

Borgernære domstole

Det er et centralt hensyn bag domstolsreformen at behandle de borgernære sager så tæt på borgerne som muligt. På grund af de geografiske forhold blev det derfor ved reformen særligt besluttet at oprette fire fast bemandede afdelingskontorer i henholdsvis Thisted, Grenå, Tønder og Haderslev. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at fastholde domstolsreformens forudsætninger om, at de permanente afdelingskontorer skal være fast bemandet, og at man som borger i disse områder skal kunne regne med at møde ved afdelingskontoret i langt de fleste sager, man typisk kan blive involveret i.

Styrket indsats for at beskytte ofre

Personer, som har været udsat for en alvorlig forbrydelse, vil ofte opleve en voldsom personlig og følelsesmæssig belastning. Der er for nylig gennemført ny lovgivning, der har til formål yderligere at beskytte ofre for forbrydelser, herunder med en ordning om underretning af ofre i forbindelse med gerningsmandens løsladelse.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om også fremover at have fokus på at beskytte ofre for forbrydelser. Der vil i den forbindelse bl.a. blive gennemført lovgivning, der øger beskyttelsen af personer, som bliver udsat for systematisk forfølgelse og chikane (stalking) fra tidligere samlevere mv. Formålet er at sikre, at myndighederne kan gribe endnu mere håndfast ind i disse sager.

Seksualforbrydelser (voldtægt mv.) udgør en af de allermest alvorlige og voldsomme krænkelser af det enkelte offers integritet og selvbestemmelsesret. Det var baggrunden for, at der i 2002 blev gennemført markante strafskærpelser i bl.a. voldtægtssager.

I forbindelse med den kommende revision af straffelovens kapitel 24 er aftaleparterne enige om at fordoble straffen for overfaldsvoldtægt, så normalstraf som udgangspunkt vil være 5 år.

Bilag

Driftsudgifterne til initiativerne i aftalen om en styrket indsats mod bander og organiseret indbrudskriminalitet kan i alt opgøres til godt 130 mio. kr. i 2012 stigende til godt 270 mio. kr. fra 2014 og frem. Heraf er 80 mio. kr. finansieret ved varige besparelser som led i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2011.

Det indebærer merudgifter på godt 50 mio.kr. i 2012 stigende til godt 190 mio.kr. i 2014 og frem.

Der er enighed om følgende finansieringselementer.

Tidligere udslusning og alternativer til frihedsstraf

Der er enighed om at igangsætte følgende initiativer, der skal ses som alternativ til frihedsstraf og tidligere udslusning i kriminalforsorgen:

- Overførsel af udviste udlændinge til afsoning i hjemlandet og tidlig prøveløsladelse af udvisningsdømte udlændinge til udsendelse

- Udvidet brug af samfundstjeneste inden for varsomhedsområdet

- Ændring af den tidsmæssige begrænsning vedrørende samfundstjeneste

- Lempelse af egnethedskriterierne for samfundstjeneste

Initiativerne vil frigive kapacitet i kriminalforsorgen svarende til i alt 31 mio. kr. årligt fra 2012.

Styrket indsats for at få indvandrere mv. i arbejde

Der er endvidere enighed om en skærpet sanktionering overfor kontanthjælpsmodtagere (dog undtaget matchgruppe 3), som afviser at deltage i aktiveringstilbud, og øget brug af privat løntilskud og virksomhedspraktik i indsatsen for at få etniske minoriteter i arbejde.

Det indebærer en besparelse på 84 mio.kr. i 2012 og 102 mio.kr. årligt i perioden 2013-2015."