Fradragsordning kan løbe løbsk

Bruger alle danskere håndværker-fradraget, kan regningen løbe op i 21 mia. kr., advarer cheføkonom.

Artiklens øverste billede
Fradragsordningen i den nye Boligjob-plan risikerer at løbe løbsk samfundsøkonomisk, advarer cheføkonom.Foto: Colourbox

Cheføkonomen hos Danske Bank, Steen Bocian, er umiddelbart skeptisk overfor den fradragsordning i den såkaldte Boligjob-plan, som et flertal i Folketinget nu vil indføre.

Han betegner effekterne som "usikre" og påpeger samtidig, at der risiko for en social skæv fordeling af midlerne. Og endelig kan den økonomiske del af ordningen risikere at løbe løbsk, påpeger Steen Bocian.

Regning på 21 mia. kr.

"I følge aftaleteksten er aftalen fuldt ud finansieret - men der synes ikke at være fundet løsninger til finansiering, hvis ordningen bliver uventet populær. Vi er 4,3 millioner danskere over 18 år. Hvis vi alle udnyttede fradraget på 15.000 kroner - så ville det umiddelbare provenutab blive på 21 mia. kroner. Det er næppe sandsynligt, at det sker, men prisen for ordningen kan blive højere end ventet," påpeger Steen Bocian i sin gennemgang af Boligjob-planen.

Kernen i forliget er en fradragsordning for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Hver dansker tildeles således et skattefradrag på maksimalt 15.000 kr. for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, og skatteværdien er således cirka 1/3. Det vil i praksis sige 5.000 kr. i tilskud til hver dansker, der udnytter muligheden. Fradraget svarer rundt regnet til, at en voksen dansker kan få udført 1,25 times service i hjemmet om ugen hele året. Tilskudsværdien bliver ca 80 kroner pr. time, hvorved en "normalpris" på 250 kroner pr. time reduceres til 170 kroner pr. time.

"Slet skjult erhvervsstøtte"

Men Steen Bocian mener, at ordningen tangerer en slet skjult erhvervsstøtte til dele af erhvervslivet, herunder håndværker- og servicebranchen.

"Spørgsmålet er blot, om det problem ikke bedre blev løst gennem et generelt set mere hensigtsmæssigt skattesystem end gennem fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Denne type fradrag er jo reelt blot en form for erhvervsstøtte. Og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er kunden, som får hele gevinsten ved fradraget, det vil muligvis også forplante sig til det generelle prisniveau - hvor stor den effekt er, det afhænger af konkurrencen. Dertil kommer, at ordningen ikke i udgangspunktet er permanent. Det vil sige, vi får opbygget en "industri", som hviler på en kompliceret form for erhvervsstøtte, og når erhvervsstøtten så fjernes, så er der en risiko for at virksomhedernes eksistensgrundlag også forsvinder. Det kan give incitamenter til kortsigtede løsninger i de berørte virksomheder," påpeger Steen Bocian.

Udnyttes af de velhavende

Endelig påpeger cheføkonomen i Danske Bank, at ordningen tenderer til at være "socialt skæv".

"Man skal erindre, at den tidligere hjemmeserviceordning i vid udstrækning blev kritiseret for at gavne familier med relativt god økonomi. Selvom man med et fradrag slipper lidt billigere er rengøring i hjemmet fortsat dyrere end at gøre det selv, og ordningen tenderer derfor at støtte de velhavende," mener Steen Bocian.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.