Grænsekontrol kan fornærme Østeuropa

Beslutningen om at indføre grænsekontrol i Danmark kan skabe splid mellem EU-lande.

Artiklens øverste billede
Prisen for grænsekontrollen bliver 150 millioner kroner til investeringer og kontrolanlæg, og derefter løbende udgifter på 35 millioner kroner i 2011 stigende til 119 millioner kroner i 2015. Arkivfoto: Carsten Andreasen/JP.

Det er et negativt signal til Østeuropa, at Danmark indfører kontrollen ved de danske grænser.

"Hvis jeg var politiker i et østeuropæisk land, ville jeg nok føle mig rigtig fornærmet," siger Lars Johannsen, der er ekspert i Østeuropa og EU.

Han mener, at det kan skabe dårlig luft mellem Danmark og Østeuropa, når danske politikere bruger østeuropæiske indvandrere som argument for øget kontrol ved grænserne.

Kradsbørstig retorik

Pia Kjærsgaard (DF), fremsatte kravet om grænsekontrol i slutningen af april.

"Der er for meget plat og svindel og hærgen af østeuropæere, som ikke vil det danske samfund noget godt," lød forklaringen fra Pia Kjærsgaard.

Lars Johannsen mener, at man generelt skal være forsigtig med den skarpe retorik.

"Lad mig sige det sådan. Grænsekontrollen og retorikken er i hvert fald ikke befordrende for samarbejdet mellem EU-landene," vurderer han.

Fra helt til røver

"Tidligere opfattede vi østeuropæere som frihedshelte, men nu bliver de i pressen og blandt politikere omtalt som løntrykkende og kriminelle indvandrere. Men langt de fleste er jo bare almindelige familier, der prøver at få en hverdag til at hænge sammen," fortæller Lars Johannsen.

Derek Beach er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og mener også, at Dansk Folkepartis sprogbrug sætter østeuropæere i et negativt lys.

"Dansk Folkeparti er et populistisk parti, og det afspejler sig også i deres retorik. Jeg opfatter det som symbolpolitik. For hvis man reelt vil standse kriminelle, skal man genindføre paskontrol ved alle grænseovergange. Man kan f.eks. se på USA, at en stærkt bevogtet grænse til Mexico ikke kan hindre illegale indvandrere og narkotikasmugling," siger Derek Beach.

Danmarks enegang

Ifølge ham kan vi ikke forvente mere grænsekontrol i EU-lande, selvom Frankrig har truet med at lukke for den frie adgang for at dæmme op strømmen af libyske og tunesiske flygtninge via Italien.

I særlige situationer kan EU-lande ignorere Schengensamarbejdet, der ellers sikrer EU-borgere fri bevægelighed inden for unionens grænser.

Hvis der udbryder epidemier eller større katastrofer, kan landene lukke grænserne i en periode, dog ikke permanent.

"Hvis Frankrig beslutter sig for at kontrollere grænserne igen, bliver det en midlertidig løsning, som udspringer af de mange nordafrikanske flygtninge," siger Derek Beach.

Den danske grænsekontrol er ikke midlertidig, men vil ifølge politikerne ikke komme i konflikt med Schengen.

"Jeg mener ikke, at den danske aftale er en del af en større europæisk tendens. Schengensamarbejdet vil overleve, og så kan det godt være, at Danmark indfører grænsebomme," siger Derek Beach.

LÆS OGSÅ: Forvirring før EU-topmøde om grænsekontrol

LÆS OGSÅ: Sådan bliver den nye grænsekontrol

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen