Jagt på socialsvindlere truer privatliv
Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder er skeptiske over for udvidede beføjelser til myndighederne
Socialt bedrageri skal stoppes, og myndighederne skal have flere redskaber til rådighed.
Derfor har beskæftigelsesministeren fremsat et lovforslag, der skal gøre det lettere at afsløre uberettigede ydelser. Men forslaget har udløst bekymring flere steder.
- Der tages et stykke af privatlivet fra de personer, der bliver berørt, mener Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet.
Hun henviser til, at Pensionsstyrelsen uden samtykke vil kunne indhente oplysninger om ydelsesmodtageres banktransaktioner under ophold i udlandet.
Dette middel kan tages i brug, hvis der er "begrundet formodning" om, at personen har modtaget ydelser, vedkommende ikke er berettiget til.
- Når en offentlig myndighed får adgang til borgernes bankoplysninger med detaljer såsom hævninger i udlandet, så rykkes der nogle hegnspæle, siger Janni Christoffersen.
Minister er uenig
Hos Institut for Menneskerettigheder er der heller ikke begejstring.
- Vi kan ikke direkte sige, at lovforslaget strider mod menneskerettighederne, men vi synes, politikerne bør tænke sig rigtig godt og grundigt om, inden de giver sig i kast med det, siger direktør Jonas Christoffersen.
Fredag var det ikke muligt at få en kommentar til lovforslaget fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Men i et svar til Datatilsynet erklærer ministeren, at hun ikke deler tilsynets betænkeligheder.
- Socialt bedrageri er helt uacceptabelt, og tiltagene i lovforslaget vil gøre det sværere at snyde, skriver Inger Støjberg.
Hun påpeger samtidig, at muligheden for at indhente bankoplysninger uden samtykke "kun kan benyttes i helt særlige situationer".
Det svar er man imidlertid ikke tilfreds med hos SF. Her vil socialordfører Özlem Sara Cekic have ændret lovforslaget.
- Den normale praksis, hvor retssikkerheden gør sig gældende, mangler i det her forslag, siger hun.