Annonce
Politik

Per Stig: Genovervej Hizb-ut-Tahrir-møde

Det Kongelige Bibliotek skal overveje en ekstra gang, om debatmøde skal afholdes på fredag.

Den Sorte Diamant. Foto: Pressefoto

Kulturminister Per Stig Møller (K) beder igen ledelsen i Det Kongelige Bibliotek overveje, om de virkelig vil leje deres lokaler ud til Hizb-ut-Tahrir, der efter planen skal afholde møde i biblioteket på fredag.

Ministerens opfordring kommer efter, at han har læst invitationen til Hizb-ut-Tahrirs møde. Her opfordrer foreningen ifølge ministeren til vold mod de danske soldater i Afghanistan.

- Der står i invitationen, at de vil sætte fokus på pligten til væbnet modstand i Afghanistan og omegn, og at det islamisk set er uacceptabelt at forholde sig passiv, siger Per Stig Møller til DR Nyheder.

- Det læser jeg altså som en opfordring til at skyde danske soldater. Og derfor spørger jeg, kan en offentlig bygning bruges til det? fortsætter han.

Lovlig forening

Kulturministeren understreger, at så længe Hizb-ut-Tahrir er en lovlig forening her i landet, er det Det Kongelige Biblioteks egen beslutning om de vil lægge lokaler til mødet.

- Det Kongelige Bibliotek har jo ingen pligt til udleje til folk der opfordrer til at skyde danske soldater.

- Det er stadigvæk Det Kongelige Biblioteks beslutning, men nu må de genoverveje den. Den invitation, der er kommet ud, stiller meget store spørgsmålstegn ved, om mødet kan gennemføres i Det Kongelige Bibliotek, siger ministeren til DR Nyheder.

Per Stig Møller har allerede tidligere bedt biblioteket om en redegørelse for, hvorfor det har tilladt Hizb-ut-Tahrir at leje lokalerne.

Den har direktør Erland Kolding Nielsen leveret, og han understreger, at Hizb ut-Tahrir har ret til at leje lokalerne på lige fod med andre lovlige foreninger.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her