Løkkes embedsmand så klar overbetaling

Lars Løkke modsiges af sin egen embedsmand fra tiden som finansminister i sagen om sygehusoverbetaling

Artiklens øverste billede

En embedsmand i den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) ministerium vurderede for to år siden, at der er "klart bevis" for, at de private sygehuse har fået alt for mange penge for at behandle patienter fra det offentlige sygehussystem. Det skriver Politiken.

I begyndelsen af 2009 skrev Sundhedsministeriet på en rapport, der skulle danne det faglige grundlag for at skære i betalingen til privathospitalerne. Udkastet blev sendt til Finansministeriet for at få en kommentar.

Ville private overleve?

Det fremgår af det 50-siders udkast, at Sundhedsministeriet frygtede, at betalingen for operationer på privathospitaler blev sat for langt ned. For så ville de private sygehuse få svært ved at overleve.

Det ville betyde, at patienterne fik færre private sygehuse at vælge imellem, skrev embedsmænd i Sundhedsministeriet.

Embedsmand: Det holder ikke

Men det argument "holder ikke", skrev embedsmanden i Finansministeriet i sine kommentarer til rapporten, som vedkommende sendte retur til Sundhedsministeriet.

Embedsmanden peger på, at regionerne, der driver de offentlige sygehuse, fik udført en masse operationer, der ellers var blevet aflyst under strejken på sygehusene i 2008.

Dengang købte regionerne hundredvis af operationer ad gangen på de private sygehuse. Det gav besparelser på 20-40 procent set i forhold til privathospitalernes priser inden den store strejke.

"Takster var alt for høje"

"Dette er et klart bevis for, at de tidligere takster var alt for høje," skrev embedsmanden, der betragtes som en nøglemedarbejder i Finansministeriet med ekspertise i sygehusenes økonomi, i sin kommentar.

Lars Løkke Rasmussen, der nu er statsminister, har ellers konsekvent afvist, at de private sygehuse fik for mange penge.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.