Værksteder er fortsat imod skrotloven

Venstres Marion Pedersen stemmer for skrotloven for biler efter en mindre justering. Værksteder er utilfredse.

Artiklens øverste billede

Landets autoværksteder er langt fra tilfredse med den mindre justering af den såkaldte skrotlov for biler, der bliver totalskadet i trafikken.

Den nye lov betyder, at en bil kan skrottes allerede, når den er skadet 65 procent af bilens værdi mod hidtil 75 procent.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) oplyste onsdag, at der indføres et fradrag på 5.120 kroner i alt per skadet bil. Pengene kan bruges til reparation af airbags.

Direktør: Ubegribeligt

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) mener - trods den mindre justering - at hundredvis af arbejdspladser forsvinder, fordi flere biler fremover skrottes.

- Det er ubegribeligt, at en borgerlig regering fører en så erhvervsfjendtlig politik, der lukker hundredvis af arbejdspladser, siger direktør Erik S. Rasmussen fra CAD.

Fradraget på de godt 5000 kroner dækker ikke en gang markedsprisen på én airbag, siger direktøren.

Politisk opbakning

Venstres folketingsmedlem Marion Pedersen, der selv driver et autoværksted på Amager, har tidligere truet med at stemme imod finansloven, hvis skrotloven bliver vedtaget.

Den trussel er trukket tilbage, og skatteministeren regner nu med, at alle i regeringspartierne samt Dansk Folkeparti bakker op om loven.

- Jeg ville egentlig helst have undværet loven, men det her er det muliges kunst, siger Marion Pedersen, der nu vil stemme for loven.

Hun erkender at fradraget på 5.120 kroner ikke en gang dækker udgiften til en enkelt airbag. De koster fra 6000 kroner og opad, og ved et uheld kan der sagtens udløses flere airbags.

Ud over at værkstederne frygter tab af job vil skrotloven betyde en ekstra forsikringsregning til bilejerne på 100 millioner kroner, mener CAD.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.