- Opdateret 08/12/2010 kl. 16:40
Ekspert: Prøver hjælper eleverne
Regeringens folkeskole-reform prioriterer flere karakterer. God idé, mener ekspert, men lærerne siger fra
Elverne skal have karakterer helt ned til sjette klasse, foreslår regeringen i folkeskoleudspil. Det siger lærerne takker nej til, men flere test kan styrke eleverne.
Det forklarer Frans Ørsted Andersen, lektor på Danmark Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet.
Han har forsket i det finske skolesystem, hvis elever har klaret sig allerbedst blandt vestlige lande i den seneste PISA-undersøgelse.
"Finske skoleelever har rigtig mange tests. Så mange, at eleverne ikke længere er bange for dem. Til gengæld er lærerne utrolig dygtige til at evaluere," siger Frans Ørsted Andersen.
Han påpeger, at evalueringskulturen er afgørende for eleverne.
Frygt ikke karakteren
Ifølge Frans Ørsted Andersen betyder det, at eleven får bundet nogle konkrete afleveringer eller stile eller udfordringer knyttet til sin karakter, så karakteren giver mening. Og samtidig får eleven af vide, hvordan han eller hun kan gøre det bedre.
"De mange prøver betyder også, at eleven ikke bliver bange for dem, og på den måde undgås karaktererhysterietet," siger han.
I Finland er eleverne ikke særlig bange for test. De ved god, at test hjælper dem til at blive bedre, lyder det fra lektoren.
Lærere: Drop karaktererne
Hos Danmarks Lærerforeningen er man ikke enig i, at der skal være gives flere karakterer, men flere test er en mulighed.
"Flere karakterer løfter ikke niveauet i den danske folkeskole. Det er dog en god idé, hvis lærerne får flere kvalificeret test stillet til rådighed, som de kan bruge i undervisningen i stedet for de nationale, obligatoriske test," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Ifølge ham skal lærerne sørge for at snakke med eleven i stedet for at give dem en karakter, der bare er et tomt tal, som de ikke kan forholde sig til.
Tal med eleven
Den holdning møder støtte fra Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
"Men lærerne kan blive bedre til at bruge resultater fra prøver eller fra deres generelle indtryk i undervisning, til at melde tilbage til eleverne, så eleven får noget feedback," siger han.
Det er vigtigt at vælge mellem at evaluere for at kontrollere og evaluere for at opnå forbedringer, lyder det fra professoren.