Barfoed: Begrænset brug af tys-advokater

Justitsminister Lars Barfoed (K) afviser at undersøge, hvor ofte politiet bruger de såkaldte tys-tys-advokater til hemmeligstemplede retssager.

I et svar til Folketingets retsudvalg forklarer justitsministeren, at politiet ikke særskilt registrerer brugen af de kontroversielle advokater, og at det derfor vil "forudsætte en omfattende og ressourcekrævende manuel gennemgang af en lang række konkrete straffesager".

Ifølge Lars Barfoed afslører udtalelser fra en række politikredse - i alt seks - dog, at den særlige mulighed for at benytte de hemmelige advokater "anvendes i ganske begrænset omfang". Muligheden - i straffelovens § 729 c - benyttes i sager med rockere og anden organiseret kriminalitet.

- Hovedparten af de adspurgte kredse anslår således, at bestemmelsen alene er anvendt i et til tre tilfælde inden for de seneste år. En enkelt kreds - Østjyllands Politi - har vurderet, at der er sket en øget anvendelse af retsplejelovens § 729 c. Kredsen har anvendt bestemmelsen i to tilfælde i 2009 og i tre tilfælde i 2010, skriver justitsministeren.

Særligt udpeget

Politiet fik i 2003 mulighed for at anmode retten om, at forsvareren og den sigtede ikke får adgang til alt materiale i en sag. Men som en ekstra sikkerhedsgaranti vil en særligt udpeget advokat få adgang til alle papirerne og skal tale den mistænktes sag, før retten beslutter sig.

I 2006 viste en opgørelse fra Rigsadvokaten, at anklagemyndigheden havde anmodet retten om at begrænse adgangen til aktindsigt i 24 sager. Af de 24 sager havde tre været forelagt Højesteret. Kun i en enkelt af de 24 sager fandt retten, at betingelserne i § 729 c ikke var opfyldt.