Annonce
Politik

Ny drejning i Thornings skattesag

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er blevet afsløret i at give modstridende oplysninger til de danske myndigheder

Helle Thorning-Schmidt. Arkivfoto: Niels Hougaard

Det fremgår af en mail, som Helle Thorning-Schmidt den 14. oktober 2009 sendte til Justitsministeriet, hvor hun søger tilladelse til, at hendes britiske mand, Stephen Kinnock, kan stå som medejer af familiens hus på Østerbro i København.

Tilladelsen er nødvendig, hvis udlændinge skal stå som ejere af fast ejendom i Danmark, når de ikke har boet fem år i landet.

Modstridende oplysninger

I mailen, som B.T. har fået aktindsigt i, hedder det blandt andet, at Kinnock "er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt".

Det betyder, at han opholder sig her i landet i 208 dage om året.

Men oplysningen til Justitsministeriet stemmer ikke overens med, hvad parret for en lille måned siden oplyste til skattevæsnet.

Helle Thorning fastslog dengang over for en række danske medier, at hendes mand slet ikke burde betale dansk skat, fordi han arbejdede som direktør i schweiziske World Economic Forum, men at han ville gøre det, fordi der var tale om en gråzone.

- Vi er kommet frem til, at han er i Danmark 33 weekender om året. Det vil sige, at de tal, der har været fremme om, at han hver weekend og alle ferier var i Danmark, har været forkerte, sagde hun i juli.

Ekspert: Dybt utroværdigt

Skatteadvokat Tommy V. Christiansen mener, at det er uacceptabelt og dybt utroværdigt at give forskellige oplysninger til myndighederne og siger, at virker som om, hun giver de oplysninger, der passer bedst til formålet.

Ifølge juraprofessor Lars Bo Langsted er der i straffeloven klare regler for, at man ikke må give urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Det kan straffes med op til fire måneders fængsel.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Venstre ved du, hvor du har?

Det klare politiske projekt står noget forpjusket i Venstre. Det samme kan siges om S, og uklarheden kan føre til en ny type valgkamp.

Kronik: Mere Danmark i Europa – mere Europa i verden

Morten Løkkegaard
Dansk Europa-politik er og bliver ikke et nulsumsspil, hvor mere EU automatisk fører til mindre Danmark. Det er rent ud sagt noget vrøvl, som danske nejsigere har haft alt for let spil med gennem årene.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Blog: Kæmp for danske interesserer og drop EU-Kommissionen

Anders Vistisen
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her